Stadionløsningen er stadig usikker

Fik du læst

I maj er løvfrøerne i parringshumør, og efter solnedgang kvækker hannerne højlydt og længe. Foto: Kurt Jørgensen

Af Thomas Bille, ConDidact

 Tip en ven    Udskriv    Del

På køkkenbordet stod et højt, slankt glas. Glasset var beskidt og fedtet, og når solstrålerne diffust spillede i det, blev de brudt i den smukkeste regnbue på bordet på den anden side. Krumningen i det runde glas forvrængede indholdet en smule, præcis som spejlene i tivoliets skøre hus. Og der var da også noget skørt, noget mærkeligt karnevalsagtigt over glasset. For det var ikke tomt. I glasset stod den fineste lille stige. I små trin gik den fra glassets bund og hele vejen op til toppen. Øverst på stien sad et dyr. Et grønt dyr med store, gyldne øjne. En lille, fin, lysegrøn løvfrø. Med solopgangen begyndte det lille hus at vågne. På stille skridt og med røde, søvnige øjne listede fatter ind i køkkenet. Han kiggede ud af vinduet og lod så øjnene vandre hen på glasset med frøen på stigen. Et stille smil bredte sig på det rynkede, solbrændte ansigt. Frøen sad helt øverst på stigen, lige under det tætsluttende låg. "Mutter", råbte han og fortsatte: "Du kan godt hænge vasketøjet ud. Det bliver fint vejr i dag." Og det vidste han med sikkerhed. Den lille, grønne løvfrø med de store, gyldne øjne var nemlig en vejrprofet - den kunne spå om vejret. Indtil for knap 100 år siden var det almindeligt at holde løvfrøer indespærret i glas eller flasker, så de kunne forudsige vejret. Fremgangsmåden var særlig populær i Tyskland, hvor man endda kunne købe præfabrikerede glas med små stiger til frøerne. Her gik løvfrøen meget passende under navnet 'Wetterfrosch' eller 'vejrfrø', for forudsige vejret det kunne den. Sad den øverst i glasset blev det varmt og solrigt, men sad den i bunden, blev det koldt og vådt. At en løvfrø skulle kunne spå om vejret, er selvfølgelig noget sludder. Vejrudsigter bør man lade meteorologerne om. Løvfrøens popularitet var dog let at forstå. For løvfrøer er dygtige klatrere, som trives bedst højt over jorden. Det var derfor naturligt for dem at sidde i toppen af glasset. Vejrfrøerne spåede derfor sjældent om dårligt vejr - fulgte man deres vejrudsigt blev det næsten altid varmt og solrigt. Her i maj er løvfrøerne i parringshumør. Efter solnedgang kvækker hannerne højlydt fra vandhullerne med et rytmisk "kræk, kræk, kræk". Skulle man være så heldig at have løvfrøer i baghaven, skal man i denne måned have et overordentlig godt sovehjerte for ikke at opdage dem. Om dagen er løvfrøerne derimod ikke så lette at få øje på. Da skjuler de sig nemlig i brombærkrat eller mellem bladene på træer og buske, og med deres smukke, grønne farver er de godt kamuflerede. redaktion@pola.dk

Publiceret: 30. Maj 2008 03:00

Fik du læst

Mest læste

112

Seneste læserbreve

DET SKER - i Lyngby-Taarbæk