Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Friske piger og fede forsøg

I slutningen af november fik Haldor Topsøes udviklingsafdeling besøg af en flok nysgerrige 7. klasses piger fra Engelsborgskolen i Lyngby i anledning af Girls day in science

De kigger koncentreret og lytter opmærksomt, og det kræver også lidt at holde styr på begreber som viskositet og katalysatorer. Men når man spørger pigerne fra Engelsborgskolen, så synes de det er skønt, at kemi og fysikundervisningen denne dag er flyttet ud af skolens vante rammer og ind i Haldor Topsøes udviklingsafdeling i Ravnholm.

Her har en række kvindelige ingeniører og procesteknologer omdannet husets mødelokaler til forsøgslaboratorier, hvor pigerne i hold bliver introduceret til forskellige forsøg og opgaver.

Målet med dagen er blandt andet at gøre dem lidt klogere på, hvad man kommer til at arbejde med, hvis man læser naturvidenskab. Men også at præsentere dem for nogle kvindelige rollemodeller, der er vilde med deres fag.

FBI-agent eller biokemiker

Lisa, der guider pigerne igennem et forsøg, hvor de skal designe den perfekte fordelerbund har været ansat hos Haldor Topsøe i 7 år. Da hun selv gik 7. klasse ville hun gerne arbejde med mad, og hun blev faktisk også uddannet slagter. Men jobbet blev for hårdt, og hun valgte i stedet at læse til procesteknolog. Et valg hun aldrig har fortrudt, for hun synes jobbet i Haldor Topsøes udviklingsafdeling er smaddersjovt.

Efter en kort introduktion fra Lisa kaster pigerne fra Engelsborgskolen sig ud i forsøget med at skabe den perfekte fordelerbund. Og selvom der endnu er flere år til, at pigerne i 7. klasse skal begynde at vælge studieretning, så ved Laura allerede nu, at hun godt kunne tænke sig at blive biokemiker. Hannah er glad for kemi og fysik, men lige nu drømmer hun mest om at komme til Canada og spille softball.

”Jeg vil gerne være FBI agent,” siger Maya og griner og Zoe ja hun har altså ikke lagt sig fast på noget endnu.

I ”krymmelboden” ved siden af arbejder et nyt hold med at undersøge, hvordan man får taget en repræsentativ produktionsprøve. Pigerne vejer af og regner sammen, mens Grethe giver gode råd.

Grethe har været ansat hos Haldor Topsøe i 8 år. Da hun selv gik i 7. klasse drømte hun om at blive tøjdesigner eller detektiv. Siden ville hun gerne arbejde med ernæring, og faktisk håbede hun på at få job på en slikfabrik eller en kagefabrik. I stedet fik hun job hos Haldor Topsøe, og det synes hun er et godt sted at arbejde.

Lea Siewertsen, der er naturfagslærer på Engelsborgskolen, synes det er en vigtig opgave at åbne pigernes øjne for de muligheder, der ligger i en naturvidenskabelige uddannelse.
Lea Siewertsen, der er naturfagslærer på Engelsborgskolen, synes det er en vigtig opgave at åbne pigernes øjne for de muligheder, der ligger i en naturvidenskabelige uddannelse.

Vigtig at inspirere pigerne

Lea er lærer på Engelsborgskolen. Hun underviser 7. klasse i matematik, kemi og fysik. Hun synes ”Girls’ day in science” og besøget hos Haldor Topsøe er en enestående mulighed for klassens piger, og så synes hun det er vigtigt at få sat fokus på naturfag og kvinder, og ikke mindst få lejlighed til at møde nogle gode rollemodeller.

”Det er en vigtig samfundsmæssig opgave, og det at pigerne kommer ud og oplever en virkelig arbejdsplads har stor betydning. Og drengene sagde da også Øv, da de hørte, at det kun var pigerne, der skulle af sted,” siger Lea Siewertsen.

Winnie, der står for faldforsøget, er forskningsingeniør i R&D afdelingen. 
Pigerne skal teste holdbarheden af katalysatorer, når de falder ned gennem et rør og undersøge, hvad der kan være med til at afbøde faldet.
Winnie, der står for faldforsøget, er forskningsingeniør i R&D afdelingen. Pigerne skal teste holdbarheden af katalysatorer, når de falder ned gennem et rør og undersøge, hvad der kan være med til at afbøde faldet.

Diversitet giver kreativitet

Det er første gang, at Haldor Topsøe deltager i Girls’ day in science, men de har tidligere været med til at åbne dørene for skoleelever og studerende, og det er en klar firmapolitik, at virksomheden skal have en mangfoldig arbejdsstyrke også når det drejer sig om køn, så derfor vil de gerne være med til at inspirere pigerne til at vælge en naturvidenskabelig uddannelse.

"En del forskning peger på, at diversitet øger kreativiteten og performance i organisationer. Derfor er vi naturligvis interesserede i at give mulighed for, at pigerne kan prøve sig selv af i felten og være med til at inspirere et senere valg af uddannelse, " siger Senior Vice President for HR i Haldor Topsøe Peter Hansen.

FAKTA

Den 19. november blev der holdt den nationale Girls’ day in science. På denne dag sættes der fokus på skolepigers interesse for naturfag og teknik, som stimuleres via mødet med kvindelige rollemodeller., og praktiske opgaver ude på virksomheder landet over.

Girls day in science afholdes af Jet-Net.dk, som er et landsdækkende skole-virksomhedsnetværk.

Hvordan får man sukkeret til at fordele sig mest ensartet. Zoe, Laura, Hannah og Maya igang med forsøg for at finde frem til den pefekte løsning for en fordelerbund.
Hvordan får man sukkeret til at fordele sig mest ensartet. Zoe, Laura, Hannah og Maya igang med forsøg for at finde frem til den pefekte løsning for en fordelerbund.

Der bliver vejet af i
Der bliver vejet af i "krymmelboden", hvor målet er at få taget en repræsentativ prøve.

Lene forklarer om veskosittet, der betyder, hvor let væsken har ved at flyde. Herfter bruge måleapperatet til at beregne stoffets veskositet via omrøringshastighed.
Lene forklarer om veskosittet, der betyder, hvor let væsken har ved at flyde. Herfter bruge måleapperatet til at beregne stoffets veskositet via omrøringshastighed.
Publiceret: 28. November 2014 10:50

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt