Frederik Løchte Nielsen var helt på toppen mod Irland. Foto: Kennet Havgaard.
Frederik Løchte Nielsen var helt på toppen mod Irland. Foto: Kennet Havgaard.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Frederik Løchte var forrygende i Davis Cup

Gjorde rent bord mod Irland med sejr i begge singler og sejr i herredoublen

Af Mikael Østergaard

 I sin Davis Cup-optræden nr. 40 sørgede Frederik Løchte Nielsen for, at Danmark vandt 4-1 over Irland i første runde i Europa/Afrika Gruppe II.

I lørdagens single vandt Lyngby-spilleren 6-3 7-6 over Simon Carr, men da Søren Hess-Olesen tabte til Peter Bothwell, var stillingen 1-1 inden søndagens to singler og doublen. Her leverede Frederik Løchte Nielsen noget af det bedste tennis nogensinde i sin landsholdskarriere, da han udraderede Irlands førstesingle, Peter Bothwell, 6-1 6-1. Og han fulgte op med en fin præstation i doublen sammen med Thomas Kromann, hvor den danske konstellation vandt 6-4 6-4 over de irske Davis Cup-debutanter, Osgar O'Hoisin og Samuel Bothwell.

Da også Søren Hess-Olesen vandt sin single over Simon Carr 2-6 6-2 10-8, vandt Danmark kampen 4-1.

Opgøret blev afviklet i Birkerød Idrætscenter, hvor der begge dage var udsolgt hus med 733 tilskuere.

Danmark møder i næste runde Egypten, der vandt over Norge. Kampen spilles i Danmark den 7. og 8. april.

Frederik Løchte Nielsen

34 år

Rangering single: 559

Rangering double: 242

Davis Cup-debut: 2003

Publiceret: 05. Februar 2018 15:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt