Frederik Møller fra Lyngby synes selv, at han skal blive bedre til at nå ud over scenekanten. Her giver han den dog fuld gas.
Frederik Møller fra Lyngby synes selv, at han skal blive bedre til at nå ud over scenekanten. Her giver han den dog fuld gas.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Frederik lever rock-drømmen: Nyt album fra Lyngby-drengen og hans metalband Defecto

2017 var et begivenhedsrigt år for Lyngbydrengen Frederik Møller og hans band, Defecto. Optræden i Royal Arena med Metallica og nu også pladeudgivelse nummer to med det ambitiøse band er nogle af højdepunkterne

2016 bød på albumdebut og festivalåbning på Copenhell. 2017 var et endnu mere begivenhedsrigt år for lokale Frederik Møller og hans ambitiøse metalband, Defecto.

Bandet og deres guitarist fra Lyngby deltog i konkurrencen i forbindelse med åbningen Royal Arena. Her vandt Defecto et opvarmningsjob til bandets store idoler Metallica. Siden blev der fulgt op med en del koncerter og prisen High Voltage Awards 2017 'Upcoming Band of The Year'.

Og nu også et nyt album: Opfølgeren til 2016-debuten 'Excluded', 'Nemesis'.

Læs her et interview med Defecto da bandet udgav debutalbummet

'Nemesis' er på kort tid blevet begunstiget med mange rigtig gode anmeldelser.

“Efter min mening, adskiller 'Nemesis' sig mest fra debuten ved at være en mere moden skive, som kommer tættere på det udtryk, jeg tænker, at vi som band gerne vil frem i verden med,” forklarer Frederik Møller til Det Grønne Område:

“Vi er selvfølgelig og heldigvis ikke færdige med at udvikle os, men denne skive kommer tættere på. Derudover føler jeg, at vi på 'Nemesis' udforsker et bredere territorie af forskellige udtryk. Der er alt fra filmiske klaverbårne ballader til trash/dødsmetal, melodi grandprix-omkvæd, 80'er-vibes. Kontrasten mellem de forskellige udtryk er større på 'Nemesis' end på 'Excluded'. Derfor føler jeg også, at det er en mere progressiv plade end 'Excluded,' men på samme tid er den faktisk også mere lyttervenlig på mange måder.”

Fantastiske oplevelser

Kigger Frederik Møller tilbage på 2017, ser han en masse gode oplevelser, som giver yderligere blod på tanden:

“Vi har afgjort haft nogle fantastiske oplevelser, som jeg overordnet set tænker har fået os til at tro mere på projektet. Det sender jo i hvert fald et signal om, at der er andre end os selv, som tror på det og kan lide det. Så det er vi naturligvis begejstrede for, og det gør os endnu mere motiverede for at rykke det så langt, vi overhovedet kan.”

Læs her, hvordan det var for Defecto at varme op for Metallica

Masser af spændende livejobs har det budt på de seneste år for Defecto.
Masser af spændende livejobs har det budt på de seneste år for Defecto.

Nye forventninger

Og det med at rykke det så langt, som Defecto overhovedet kan, rejser også nye forventninger til bandet, erkender Frederik Møller:

“For mig er det et tveægget sværd: Selvfølgelig giver det en tro på os selv, at vi får fantastiske anmeldelser og bliver tilbudt utrolige spillejobs, som vi har oplevet i 2017. Det får os til at føle, at vi ikke står alene om at synes, at projektet er spændende,” siger han - og fortsætte:

“På den anden side betyder det også, at forventningerne til os vokser, og mange vil måske også regne med, at den slags muligheder som for eksempel opvarmningen til Rammstein i Horsens begynder at blive hverdag – men det er desværre ikke sikkert, selv om vi ville elske det.”

Det er ikke helt så meget op ad bakke længere. Men der skal stadig arbejdes for sagen, understreger Frederik Møller:

“Vi har stadigvæk en masse arbejde foran os – især i udlandet, hvor langt de fleste endnu ikke kender til os. Men det er klart, at Copenhell, Metallica og Rammstein får os til at tro på, at det kan lade sig gøre, og vi har ikke tænkt os at give op. 2018 vil blandt andet byde på en turné rundt i Europa, ud over et par potentielle festivals-gigs til sommer, samt forberedelse på tredje skive, som vi allerede er i gang med at skrive. Der bliver nok at lave.”

Se musikvideoen Sovereign med Defecto her

Defecto. Foto: Jakob Jørgensen/www.jakobjoergensen.com
Defecto. Foto: Jakob Jørgensen/www.jakobjoergensen.com

Personlig udvikling

Frederik Møller selv føler også, at han i processen har rykket sig positivt som musiker. Men der er stadig noget at arbejde med, synes han:

“Det er altid svært at vurdere, når man står midt i det – men jeg føler heldigvis, at jeg på de fleste områder forbedrer mig; i hvert fald hvad angår sang/soloskrivning og deslige,” siger han og slutter:

“Der er dog stadigvæk mange ting, jeg gerne ville blive bedre til. For eksempel det med at turde stille sig op og påråbe sig opmærksomhed og lige som turde sige ”Se, hvad jeg kan!” er jeg stadigvæk elendig til. Jeg vil hellere gemme mig væk. Det er dog desværre en elendig indstilling at have indenfor rock'n'roll – så det er godt, at der er andre i bandet, der kan finde ud af det.”

Se en video af Defectos optræden i Royal Arena som opvarmning til Metallica her

FAKTA

Defecto fakta:

Defecto er: Niclas Sonne (vokal, guitar), Frederik Møller (guitar), Thomas Bartholin (bas), Lars Jensen (trommer)

Defecto har udgivet: 'Excluded' (2016), 'Nemesis' (2017)

www.defecto.dk

“Vi har stadigvæk en masse arbejde foran os – især i udlandet,” siger Frederik Møller. Foto: Jakob Jørgensen/www.jakobjoergensen.com
“Vi har stadigvæk en masse arbejde foran os – især i udlandet,” siger Frederik Møller. Foto: Jakob Jørgensen/www.jakobjoergensen.com
Defectos nye album, ’Nemesis’.
Defectos nye album, ’Nemesis’.

Publiceret: 14. December 2017 11:45
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

Bøger
Forsiden netop nu
Det grønne område
Seneste
Det grønne område
Mest læste
Det grønne område
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt