Erhvervsbyggeri op til 28 meter og letbaneanlæg er nogle af de ting, som i fremtiden skal placeres i tracéet ifølge planen for udviklingen af Lundtofte, som er sendt i høring. Illustration: Niras
Erhvervsbyggeri op til 28 meter og letbaneanlæg er nogle af de ting, som i fremtiden skal placeres i tracéet ifølge planen for udviklingen af Lundtofte, som er sendt i høring. Illustration: Niras
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Forslag: Sådan kan Lundtofte udvikles

Det Grønne Område ser nærmere på, hvad det er for en plan for udvikling af Lundtofte, som kommunalbestyrelsen har besluttet at sende i høring

Planen for udviklingen af Lundtofte er sendt i høring. Men hvad sendes helt præcist ud til Lundtofte-borgere og andre parter, som de nu kan kommentere på?

Visionen for fremtidens Lundtofte er på nuværende tidspunkt en bydel med en fuldt tre-sporet skole, et aktivt fritidsliv, grønne områder og et stærkt erhvervsliv.

Forslaget giver muligheder for nye boliger, for eksempel ungdomsboliger, og samtidig familieboliger, så skal være med til at sikre elevgrundlaget til udvidelsen af Lundtofte Skole.

Lundtofte Skole planlægges udviklet til et skole- og kulturcenter med nybyggeri i skolegården og udvidelse af fløjen ud mod Lundtoftevej.

Lundtoftes erhvervsområder foreslås udvikles i retning af mere videnserhverv. Det skal ske ved, at erhvervsområdet ved Maglebjergvej og Nøjsomhedsvej, som rummer produktion og værksteder, i højere grad skal bestå af videnserhverv.

Forslaget betyder også eventuelle ændringer i en række af de nuværende kommuneplanrammer. Det betyder følgende:

Lundtofte Torv

Det eksisterende butiksbebyggelse kan rives ned, og nyt byggeri kan opføres. Stueetagen mod torvet foreslås fastlagt til butikker. Første sal skal fremover kunne benyttes til frisør, restaurant, lignende samt liberale erhverv. Første til fjerde etage kan alternativt anvendes til boliger. De maksimale fire etager fastholdes (maksimalt 16 meter), mens bebyggelsesprocenten forelås hæves fra 75 til 110.

Lundtofte Landsby

Foreslaget giver mulighed for tæt-lav boligbebyggelse med en bebyggelsesprocent på 40 og maksimalt to etager og en maksimal højde på 8,5 meter. Området omkring medborgerhuset og Lundtoftevej 199 nævnes som områder, hvor der kan udvikles boligprojekter, eksempelvis familieboliger.

Lundtofteparken

Foreslaget giver mulighed for tæt-lav boligbebyggelse med en bebyggelsesprocent på 40 og maksimalt to etager og en maksimal højde på 8,5 meter. Helhedsplanen foreslår, at der kan overvejes ny bebyggelse i Lundtofteparken i det nuværende beplantningsbælte syd for Lundtofteparken, hvor Børnehuset Vandpytten ligger og i kanten af det åbne område mellem Lundtoftevej og Lundtoftegårdsvej. En anden mulighed, der peges på, er etablering af boliger ved fjernvarmecentralen. Beplantningsbæltet kan dog også bruges som rekreativt område eller til at placere en institution. Generelt gælder det, at omfanget af eventuel ny bebyggelse bestemmes af Lundtofteparkens borgere selv.

Lille Ørholm Trollekær

Områdets to børneinstitutioner foreslås at indgå i et område, der tilhører et andet rammeområde, som skal bruges til bolig- og erhvervsområde.

Nymøllevej

Erhvervsområdet forelås ændret til også at kunne indeholde etageboliger (Nymøllevej 59 og 85) og kontor- og videnserhverv. Maksimalt tre etager.

Maglebjergvej

Mulighed for kontor- og videnserhverv med en maksimal højde på 8,5 meter.

Nøjsomhedsvej

Mulighed for kontor- og videnserhverv med en maksimal højde på 12,5 meter inklusiv eventuelle teknikhuse eller teknik på taget.

Nøjsomhedsvej/Maglebjergvej

Dette område omfatter de førnævnte to børneinstitutioner. Områdets vestlige del foreslås anvendt til tæt-lav boligbebyggelse maksimal bebyggelsesprocent på 40, maksimalt to etager og 8,5 meter, og alternativt til kontor- og videnserhverv med bebyggelsesprocent på 50, maksimalt tre etager høj og en maksimal højde på 12 meter. Den østlige del skal bestå af et grønt kuperet landsskab, som kan bruges rekreativt.

Området kan også anvendes til erhvervsbyggeri.

De følgende tre områder er ikke omfattet af forslag til kommuneplantillæg. De er ikke en del af den offentlige høring, idet der allerede lægger faste rammer, der har været diskuteret, eller en allerede igangværende planproces.

Tracéet

Området er tiltænkt tæt-høj erhvervsbyggeri på 110.000 etagemeter med enkelte boliger og letbaneanlægget. Det forventes, at erhvervet primært er videnstunge virksomheder. Den maksimale højde er på 28 meter. Byggeriet kan også virke som støjværn for larmen fra Helsingørmotorvejen.

Atlasområdet

På området, der tidligere husede Atlasfabrikkerne, er der mulighed for at skabe 35.000 etagemeter tæt-høj bebyggelse. Helhedsplanen lægger op til et område bestående af bolig- og erhvervsbebyggelse med ungdomsboliger og videnserhverv, for eksempel forskning.

Hempelområdet

Området, som ligger lige nord for DTU, foreslås at bruges på samme måde som Atlasområdet. I helhedsplanen nævnes DTU-undervisning, forskning, innovation, kollegier og en konferencevirksomhed til DTU.
Publiceret: 12. Juli 2017 11:50
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!