SF’s Sigurd Agersnap er overbevist om, at der bliver flertal for forslaget.
SF’s Sigurd Agersnap er overbevist om, at der bliver flertal for forslaget.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Forslag: Borgerne skal kunne få sager i kommunalbestyrelsen

SF mener, at borgerne skal have større indflydelse, og derfor er man ved at samle flertal til et forslag om, at borgerne som i andre kommuner kan få sager optaget direkte på kommunalbestyrelsens dagsorden

Den succes, som kommunerne Rødovre og Albertslund har med borgerdrevne forslag til politisk behandling i kommunalbestyrelsen, ønsker SF overført til Lyngby-Taarbæk Kommune.

Derfor vil kommunalbestyrelsen på sit møde 22. juni skulle tage stilling til, om borgerne må kunne få optaget sager i kommunalbestyrelsen.

Og det ser ud til, at der er et flertal på vej. Det fortæller SF's spidskandidat til kommunalvalget, Sigurd Agersnap, til Det Grønne Område:

“Det er min klare fornemmelse, at det vil samle et flertal. Partierne skal dog lige have mulighed for at vende det med baglandet, inden vi kan være helt sikre,” siger han.

Borgerforslag

SF foreslår, at kommunalbestyrelsen indfører muligheden for borgerforslag, så borgerne får bedre muligheder for at skabe konkrete forandringer i lokalområdet og for at styrke lokaldemokratiet.

Det vil fremme det lokale engagement og ansvarlighed og styrke oplevelsen af, at man som borger også har indflydelse, mener man i SF.

Forslaget er inspireret af Albertslund Kommune, hvor borgerne allerede har indsamlet nok underskrifter til at få et forslag taget op i kommunalbestyrelsen.

Sigurd Agersnap siger:

”Jeg tror på, at flere hoveder ved mere, og at det tit er borgerne, som ved, hvor den kommunale service halter, eller hvor vi kan lave nye smarte initiativer. Det skal og kan vi udnytte ved at lade borgerne stille forslag direkte til kommunalbestyrelsen.”

Dorete Dandanell, medlem af kommunalbestyrelsen for SF, supplerer:

“I SF har vi helt siden 90'erne drøftet, hvordan man kan styrke borgerinddragelsen, og vi har flere gange foreslået Folketinget at styrke muligheden for borgerinitiativer – blandt andet ved at give borgerne bedre mulighed for at fremsætte forslag i Folketinget.”

Forslaget

Hvis forslaget vedtages, skal borgmesteren som formand for kommunalbestyrelsen på vegne af borgerne fremsætte borgerdrevne forslag til drøftelse i kommunalbestyrelsen.

Forvaltningen etablerer en praksis for indsamling af underskrifter, der vægter brugervenlighed højt.

Det kræver, hvad der svarer til et mandat i kommunalbestyrelsen i form af underskrifter/tilkendegivelser fra borgerne, at få et forslag drøftet i kommunalbestyrelsen.

Ordningen med borgerdrevne forslag er kendt fra flere kommuner som Rødovre og Albertslund.

Publiceret: 16. Juni 2017 15:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt