Bror Blume bringer Lyngby i front 1-0 efter to minutters spil.
Bror Blume bringer Lyngby i front 1-0 efter to minutters spil.
Foto: Fodboldbilleder.dl
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Forrygende fodboldfest endte i nedtur

Efter nederlaget på 5-3 til Brøndby er det store spørgsmål, om Lyngby har fysisk og mental styrke til at rejse sig til torsdagens returopgør mod russiske FC Krasnodar

Af Mikael Østergaard
Europa League-kvalifikationskamp mod FC Krasnodar i Rusland og søndag superligakamp mod Brøndby på udebane. Et hårdt program for Lyngby Boldklubs forholdsvis smalle trup.

Det startede dog positivt på Brøndby Stadion, da Kim Ojo sendte en aflevering til Bror Blume, som efter et enkelt træk bankede bolden ind til 1-0. I den modsatte ende af banen hev Andreas Larsen, der havde sendt Mikkel Andersen på udskiftningsbænken, en super redning ud af ærmet, da Teemu Pukki kom alene foran mål, og Andreas Larsen fortsatte storspillet, da han klarede et straffespark fra Teemu Pukki. Desværre endte returbolden hos Jan Kliment, og så stod det 1-1.

10 minutter før pausen var Andreas Larsen igen på pletten på en afslutning fra Teemu Pukki, og så var det Kim Ojos tur til at give opvisning. Først afdriblede han Fredrik Rønnow i Brøndby-målet, så satte han to forsvarsspillere med en skudfinte, inden han trillede bolden i det tomme mål til 2-1. Et fantastisk mål af den store nigerianer, der ellers ikke har imponeret med sit fodskifte. Men her fik han effektivt sat kritikerne på plads.

Anden halvleg startede katastrofalt, da Lyngbys spilopbygger, Mikkel Rygaard, fik sit andet gule kort og dermed måtte en tur i tidligt bad.

Kristoffer Larsen havde en god mulighed for at øge til 3-1, men i stedet udlignede Brøndby, da indskiftede Lasse Vigen sendte bolden i en smuk bue over Andreas Larsen. Målet affødte voldsomme protester fra Lyngby-spillerne, der mente, at der forinden blev begået frispark på Oliver Lund. Og efter kampen medgav dommeren, Jakob Kehlet, at der nok var noget om snakken.

Nedturen fortsatte, da Lasse Vigen i det 68. minut flugtede Brøndby i front 3-2, og så var odds dårlige for Lyngby i undertal. Men så kom Jacob Kehlet igen i modvind - denne gang blandt hjemmepublikummet - da han takserede en tackling af Jesper Christjansen til straffespark. Lyngbys normale skytte, David Boysen, var tidligt i kampen udgået med en skade i baglåret, så Casper Højer Nielsen blev sat til at skyde, og han scorede sikkert til 3-3.

Desværre for Lyngby sluttede målfesten ikke her. Først scorede Besar Halimi til 4-3, inden kampens store spiller, Lasse Vigen, fuldendte en stor halvleg med et hattrick til 5-3.

Man følte med de dødtrætte Lyngby-spillere, der havde ydet en kæmpe indsats, men måtte se det ene point forsvinde i kampens slutfase. Forhåbentlig har de fået nye kræfter, når de torsdag kl. 19.30 møder FC Krasnodar i returkampen på Lyngby Stadion. Lyngby tabte det første opgør 1-2 og har en pæn chance for at gå videre.

Publiceret: 31. Juli 2017 12:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!