Trio Con Brio spiller sæsonens første koncert på Lindegaarden. Foto: Søren Svendsen
Trio Con Brio spiller sæsonens første koncert på Lindegaarden. Foto: Søren Svendsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Forår med koncerter i Lindegaarden

Det er tre meget forskelligartede koncerter, som Lindegaarden inviterer til i løbet af de kommende måneder

Af Pernille Borenhoff

I løbet af de kommende måneder vil man kunne opleve tre stjerneensembler på Lindegaarden. Den første koncert er allerede 24. februar med kammermusikensemblet Trio Con Brio. Trioen, der har spillet så fine steder som Wigmore Hall i London og Carnegie Hall i New York. På Lindegaarden spiller de værker af Beethoven, Sandström og Schumann.

I marts er det den unge tyske Goldmund Kvartet, der har Mozart, Beethoven, Kurtag og Langgaard på repertoiret, der gæster Lindegaarden. Forårssæsonen afsluttes i april med Aarhus Pigekor under ledelse af dirigent Helle Højer Vedel.

Programmet til denne koncert lægger speciel vægt på den udtryksfulde nordiske kormusik af blandt andre Bo Holten, Susanna Lindmark og Jaakko Mäntyjärvi. Peter Brun har til lejligheden ekstraordinært komponeret et værk for violin, bratsch og pigekor, som fremføres med uddrag fra Davids Salmer i samklang med Helge Slaatto og Anette Slaatto som solister.

Ligesom i sidste sæson vil der være mulighed for at bestille middag inden koncerten fra Meyers Spisehus.

Ønsker du at deltage i middagen før koncerten, skal billetter købes senest onsdagen før koncerten kl. 11. Resterende billetter til koncerterne kan købes ved døren på koncertdagen fra kl. 19.

Du kan læse mere om koncerterne og bestille billetter på www.kulturstedetlindegaarden.dk.

Lindegaardskoncerterne har modtaget støtte fra Oticon Fonden, Augustinus Fonden, Solist Foreningen af 1921, Statens Kunstfond og Lyngby-Taarbæk Kommune. Programmet for Lindegaardskoncerterne er kurateret af brachist Anette Slaatto og professor Helge Slaatto.

Koncerter i LIndegaarden

24. februar Tr Con Brio

31. marts Goldmund Kvartet

28. april Århus Pigekor

Publiceret: 15. Februar 2017 11:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

Fik du læst
ANNONCER
Se flere