Mikkel Andersen efter sejren over Slovan Bratislava
Mikkel Andersen efter sejren over Slovan Bratislava
Foto: Fodboldbilleder.dk
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fodboldnomade har fået permanent adresse

Efter en omskiftelig fodboldtilværelse er Mikkel Andersen blevet førstevalg i Lyngby

Af Mikael Østergaard
Flaget gik på halv i Lyngbys fanklub, da Lyngby i juni solgte Jesper Hansen til FC Midtjylland for 10,5 milioner kroner. Målmanden havde en væsentlig aktie i årets bronzemedalje, og hvem skulle udfylde hans store støvler?

Svaret kom omgående. Med i handlen fulgte Mikkel Andersen, der ikke havde lyst til at spille andenviolin i FC Midtjylland.

Efter to Superliga-kampe og fire Europa League-kvalifikationskampe har Mikkel Andersen, 28 år og 196 cm høj, bevist, at Lyngby fortsat har en klassekeeper mellem stængerne. Ikke mindst redningen af et straffespark i kampen mod Slovan Bratislava var i top.

“Jeg skulle bare være kølig og så vælge den rigtige side”, som han beskedent sagde efter kampen.

Fodboldnomade

Mikkel Andersen har ført en omflakkende fodboldtilværelse.

Han debuterede som 17-årig for AB og spillede syv kampe for klubben, inden han i 2007 drog på udlandseventyr i Reading FC.

Allerede som ynglingespiller havde han fået henvendelse fra Liverpool og var også til prøvetræning hos Tottenham Hotspur og Udinese, men valgte Reading FC for at udvikle sig i den engelske Football League.

Opholdet blev imidlertid en skuffelse, og Mikkel Andersen var i perioden 2007-2014 udlejet til Torquay, Rushden & Diamonds, Brentford FC, Brighton, Bristol Rovers, Portsmouth og Randers FC. Størst succes havde han hos Bristol Rovers i League One, hvor han opnåede 58 kampe og blev kåret til Årets Unge Spiller i 2010.

Mikkel Andersen blev i 2014 hentet tilbage til Reading FC, hvor han samme år fik sin debut. Alligevel valgte han at fortsætte sin karriere hos FC Midtjylland, som han underskrev en toårig aftale med. Men også her havde han svært ved at blive førstevalg, så da muligheden opstod i Lyngby, slog han til.

Det har både han og Lyngby Boldklub været glade for.

Publiceret: 24. Juli 2017 12:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!