Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fire indbrud i Virum

Både Kollemosevej, Kaningårdsvej, Hjortholmsvej og Degnebakken har haft ubudne gæster

I tidsrummet mellem lørdag kl. 10.30 og søndag kl. 15.30 er der begået indbrud i en villa på Kaningårdsvej i Virum. Tyven har brudt et vindue op, og der er formentlig stjålet smykker samt nogle ure, men der var ved anmeldelsen til politiet endnu ikke skabt overblik over, hvad der er stjålet.

Torsdag mellem kl. 19-21, er en tyv brudt ind i en villa på Hjorteholmsvej i Virum. Tyven har knust en rude i en terrassedør, men der var ved anmeldelsen til politiet ikke overblik over, hvad der eventuelt er stjålet fra boligen.

Lørdag mellem kl. 14.30 og 20.30 er der begået indbrud på Degnebakken i Virum. Tyven har brudt et vindue til soveværelset op, og fra boligen er der stjålet en Dell bærbar computer, en børnepung med mønter, en Georgio Armani parfume samt nogle smykker.

Også på Kollemosevej i Virum er der i tidsrummet mellem lør kl. 14.30-20.30 begået indbrud. Her har tyven brudt et vindue op, og der er blandt andet stjålet et Pandora armbånd, men det fulde overblik er ikke skabt endnu./adk

Publiceret: 04. December 2017 20:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område