Familie og venner hjælper til.
Familie og venner hjælper til.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Farverig og farligt uhyggelig halloween

Emil har været i New York for at fylde kufferterne med effekter til dette års halloween i familiens have. Temaet er Cirkus Drømmeland

Af Pernille Borenhoff
400 borgere - mange af dem udklædte - lagde sidste år den 31. oktober vejen forbi Viggo Stuckenbergs Vej 22 for at se, hvad Emil Obel Pedersen dette år havde fundet på for at gøre halloween til en ganske særlig oplevelser. Og mon ikke der også kommer mange i år, hvor den nu 16-årige gymnasieelev har omdannet families have til ’Lyngby Haunted House’.

Temaet i år er en blanding af cirkus, overtro og drømme. Selv optræder han på stylter som cirkusdirektør for Cirkus Drømmeland.

“Han får gæsterne til at sove, ligesom han gør i eventyrene, og i drømmene møder gæsterne de forskellige cirkusartister blandt andre tandfeen, julemanden og hans legetøj/klovne og påskeharen i skikkelse af en tryllekunstner. Det bliver helt sikkert både festligt, farverigt og farligt uhyggeligt,” lover Emil.

Der går mindst et år med at planlægge, hvordan hus og have skal tage sig ud, for at de besøgende får så fantasifuld en oplevelse som over hovedet muligt. Og intet er overlagt til tilfældighederne, når det er lagt i hænderne på Emil. Allerede sidste år i efterårsferien tog han til New York for at fylde kufferten med effekter, som man ikke kan købe herhjemme. Samt for at lade sig inspirere af de mange udstillinger i butikkerne, der allerede fra september begynder at pynte op til halloween.

“Jeg vendte hjem med tre fyldte kufferter. Det er jo helt vildt, så meget der er i alle butikkerne. Nogle af min effekter kan jeg bruge flere år i træk, men jeg kom hjem med lamper, der lyser, så det ligner ild og med kranier, skeletter, piratfisk, slanger og katte,” siger han.

Også for børn

Selvom det er vildt uhyggeligt, så tænker Emil ikke, at det er uegnet for børn.

“Jeg tænker meget på, at der også skal være noget for børnene, og derfor har jeg i år valgt et abstrakt cirkustema. Jeg tager de figurer, som børn kender og tvister dem,” siger han.

Haven rundt om villaen er pyntet op. Det samme er skur, drivhus og fire telte, som han har slået op.

“Man går en rute rundt om huset, og tanken er, at man skal føle, at man går rundt bag om et cirkus,” siger Emil. Selv har han aldrig syntes, at cirkus var uhyggeligt, men han ved godt, at der er mange, der synes det. “Meningen er ikke, at folk skal gøres bange. De skal synes, at det er skide sjovt. Det er mega-fedt at bygge alle de her ting, at skabe noget. Det er jeg vild med,” siger Emil, der håber på en fremtidig karriere som scenograf eller noget i den retning.

Den store bagedyst

Den meget kreative gymnasieelev er også vild med at bage, og det i en sådan en grad, at han sammen med og Jan Aage Ejlstrup blev hædret for sit bidrag til Lyngbykagen. En konkurrence, som var udskrevet af Lyngby-Taarbæk Kommune. “Jeg har lagt bagning på hylden i oktober måned, men først i november går jeg i gang med julebagningen,” siger Emil, der meget gerne vil være med i Den Store Bagedyst til næste år, når han passerer aldersgrænsen på 17 år. Det er gratis at komme ind i Emils Cirkus Drømmeland, der holder åbent på Viggo Stuckenbergs Vej 22 den 31. oktober fra kl. 19.

“Men man må gerne lægge en donation. Det er jo dyrt at købe de mange rekvisitter,” siger han.

Publiceret: 29. Oktober 2017 12:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt