Fastelavn på Lyngby Hovedgade 44, ca. 1930. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)
Fastelavn på Lyngby Hovedgade 44, ca. 1930. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Et stykke lokalhistorie: Fastelavn er mit navn …

De gamle fastelavnstraditioner lever stadig, selvom de tager nye former og i dag mest er for børn

 Fastelavnstraditioner kendes langt tilbage i tiden og fejres stadig, som her på billedet fra fastelavn på Lyngby Hovedgade 44 omkring 1930. Ordet fastelavn betyder aften før fasten og falder syv uger før påske. I katolsk tid skulle man gennem fasten rense sit legeme og på den måde blive klar til den hellige påske. Før fasten begyndte, forsynede folk sig derfor rigeligt for at have noget at stå i mod med. Efter Reformationen i 1536 ophørte fastepligten, men traditionerne omkring fastelavn fortsatte.

Hvis jeg ingen boller får

Skikken med at udklædte børn rasler hos naboerne og truer med at lave ballade, hvis de ingen boller får, er også meget gammel. Oprindeligt klædte gårdenes karle sig ud og drog fra gård til gård for at indsamle penge og mad til ædegildet op til fasten. Karlene sang og lavede drillerier for at lokke bidrag ud af gårdens beboere. I dag er det mest børn, som er aktive i fastelavnsløjerne. Traditionen med at slå katten af tønden er bevaret frem til i dag. Tidligere var der rent faktisk en levende kat i tønden! Den symboliserede den ondskab, der skulle fordrives gennem fasten. I dag er der slik og appelsiner i mange tønder.

Så laver jeg ballade

Traditionerne med at bide til bollen og med at ”rise” hinanden er stadig levende. I dag spiser vi også fastelavnsboller og får fastelavnsris. Fastelavnsbollerne af det fine hvedemel betød tidligere en afveksling fra hverdagens mere grove rugbrød og var meget populære. Fastelavnsriset stammer fra et gammelt frugtbarhedsritual, hvor man slog hinanden med grene for at overføre naturens frugtbarhed til kroppen. I dag er fastelavnsrisene til pynt med papirblomster og sorte papirskatte.

I dag er arrangementer i skoler og børnehaver i høj grad med til at bevare fastelavnstraditionen. Det samme er de mange lokale fastelavnsarrangementer i grundejerforeninger, sportsforeninger, spejderforeninger mm.

Publiceret: 07. Februar 2018 10:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt