“Vi har så mange muligheder her i området for at give vores børn glæde ved naturen, man kan gå til roning, spejder, kajak, leje en kano. Det vigtigste er at komme ud af døren og ikke gør det for vanskeligt for sig selv”.
“Vi har så mange muligheder her i området for at give vores børn glæde ved naturen, man kan gå til roning, spejder, kajak, leje en kano. Det vigtigste er at komme ud af døren og ikke gør det for vanskeligt for sig selv”.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Erik B. Jørgensens eventyrlig liv

Han har svømmet over iskolde floder, stået ansigt til ansigt med grizzlybjørne og overnattet på en isflage. Men samtidig er eventyrer og forfatter Erik B. Jørgensen fortaler for, at eventyret sagtens kan starte i din baghave

Der er ikke noget prangende over den hyggelige, lille lejlighed i Lyngby, men indretningen vidner om store oplevelser på åbne vidder med højt til himlen. Sofaen er lavet ud af en hundeslæde, og på væggene hænger arktiske trofæer, der sender tankerne hen på store ekspeditioner.

Erik B. Jørgensen kan godt lide den lille lejlighed, som han deler med sin kæreste. Den er ikke forbundet med en masse pligter, der skal ikke slås græs og klippes hæk, og det gør det lettere at komme af sted, når trangen til nye eventyr bliver for stærk.

Det seneste store eventyr bragte ham på tværs af Alaska – en tur på 72 dage, hvor han tilbagelagde 1550 km. Men han er i den grad også fortaler for at finde eventyret i hverdagen, og han nyder at benytte sig af den lokale natur, gerne i selskab med sin seks-årige datter.

“Man skal lade være med at gøre det for kompliceret for sig selv. Hvis man aldrig har camperet før, så start i det små. Der er masser af shelters rundt om Furesøen, som man kan bruge. Ofte skal man også bare tage en lille afstikker fra skovstien, og så har man pludselig skoven helt for sig selv. Det synes jeg er ret fantastisk”, siger Erik B. Jørgensen.

Han ser det som sin mission at gøre op med ideen om, at det at være eventyrer er noget helt uopnåeligt.

"Hvis jeg skal inspirere andre, så skal jeg have bedrevet noget særligt, men jeg har også forudsætningerne for at gøre det. Men man kan sagtens skabe sit eget eventyr og starte helt lokalt".

Friluftsliv i barnegave

Selv tilbragte han det meste af sin barndom på faderens gård på Fyn, hvor de daglige ekspeditioner gik til skoven, stalden eller den nærliggende å. Hans mor var aktiv spejder og introducerede ham til masser af sjove friluftsture. Og da han blev lidt ældre begyndte han at gå på jagt med sin far.

Et tilbagevendende tema, når far og søn var sammen, var soldatertiden og kammeratskabet, hvor faderen øste af sjove anekdoter, så da det var tid til session meldte Erik B. Jørgensen sig frivilligt som værnepligtig.

“Jeg har sjældent været så skuffet i hele mit liv. Det var slet ikke det, jeg havde drømt om, men jeg blev hængende og så blev jeg sjant og begyndte at undervise. Det var her, jeg begyndte at høre om specialenhederne og om Siriuspatruljen, og det med at man kunne leve af at være ude i naturen, det syntes jeg lød fantastisk. Jeg blev optaget i Siriuspatruljen og efter træningsforløbet kom jeg til Grønland som 24-årig”, fortæller Erik.

Sidste år blev Erik B. Jørgensen medlem af Eventyrernes Klub. 
“Det er en broget flok af kunstnere, biologer, atomfysikere og andre eventyrere. Det er en dejlig blanding af originaler i alderen 34 til 94 år. Vi er ikke rigtigt konkurrenter, men inspirerer hinanden og der opstår et kammeratskab blandt ligesindede i alle aldre”.
Sidste år blev Erik B. Jørgensen medlem af Eventyrernes Klub. “Det er en broget flok af kunstnere, biologer, atomfysikere og andre eventyrere. Det er en dejlig blanding af originaler i alderen 34 til 94 år. Vi er ikke rigtigt konkurrenter, men inspirerer hinanden og der opstår et kammeratskab blandt ligesindede i alle aldre”.

Afhængig af udfordringer

Grønland var en fantastisk oplevelse, der både bød på masser af ansvar og en ekstremt stor frihed. Det var her blandt isbjørne og midnatssol, at eventyret for alvor gik i blodet på ham. Så en blød landing i Danmark var ikke rigtig en mulighed oven på det arktiske eventyr.

“Jeg har nok altid haft lyst til at udfordre mig selv, så jeg søgte direkte ind i Jægerkorpset, da jeg kom hjem”.

Det blev en brat opvågning fra det frie liv på Grønland.

”Dag to blev vi udsat for den første kollektive afstraffelse. Og de første tre uger i Jægerkorpset hadede jeg som pesten, men jeg vidste også, at optagelsen kun var 4 mdr. Og at jeg med sikkerhed ville fortryde det resten af mit liv, hvis jeg gav op undervejs”.

Han allierede sig med andre aspiranter i det, der kom til at gå under navnet teklubben og undlod at se mod horisonten, men bevarede fokus på de nære mål, så han ikke blev overmandet af udfordringen.

En strategi der holdt, for Erik B. Jørgensen gav ikke op, og da optagelsesperioden var slut var de seks mand tilbage ud af de 72, der startede.

“Det kan vel sammenlignes med at blive udtaget til landsholdet", siger Erik og griner.

"Jeg var i Jægerkorpset i 5½ år, elskede det og troede egentlig, at jeg skulle være der, til jeg blev 70. Men der var en række omstruktureringer i korpset, der betød, at enhederne voksede, hvilket passede mig dårligt, og samtidig bad min far mig om at overveje, om jeg var interesseret i et generationsskifte på gården.

Det satte nogle tanker i gang, og jeg besluttede at prøve det af, under forudsætning af, at jeg fortsat havde frihed til at tage ud at rejse.

Da det kom til stykket kunne far og søn dog ikke arbejde så tæt sammen, og landmandslivet blev lagt på hylden.

”Det at blive trukket ud af Jægerkorpset gav mig anledning til at tænke over, hvad der faktisk gjorde mig glad, og det var at være ude i verden og lære noget nyt. Samtidig havde jeg det også godt med at være herre i eget hus og selv bestemme. Efter min tid i Siriuspatruljen holdt jeg en del foredrag, for det er jo et stykke Danmark, som de færreste kender, og jeg kunne se, at jeg var med til at inspirere folk og skabe glæde.

Så tankerne gik på, om jeg kunne forene de ting, og så sprang jeg direkte ud som fuldtidsforedragsholder, forfatter og eventyrer, og så har jeg sådan set bare holdt ved”.

Siden har Erik B. Jørgensen krydset indlandsisen adskillige gange, sejlet Danmark rundt i kajak om vinteren, sejlet Skandinavien rundt i kajak og ikke mindst taget sin dengang 3-årige datter med på 45 dages vildmarkstur til Finland.

I 2013 blev Erik B. Jørgensen optaget i Eventyrernes klub som medlem nr. 457 siden klubben blev stiftet i 1938.

“Verden bliver bestemt ikke mindre af, at man rejser, den bliver tværtimod større, for når man går derude i ingenmandsland begynder man pludselig at tænke. Hvad mon der er ovre på den anden side af det bjerg”.
“Verden bliver bestemt ikke mindre af, at man rejser, den bliver tværtimod større, for når man går derude i ingenmandsland begynder man pludselig at tænke. Hvad mon der er ovre på den anden side af det bjerg”.

Solo, men ikke alene

Men selvom det er en solotur, når Erik B. Jørgensen krydser Alaska alene, så er han helt bevidst om, at det langt fra er noget, han gør alene.

“Når jeg tager af sted, så har jeg jo også trukket på alle mulige mennesker, inden jeg rejser. Du kommer ingen steder alene. Det lærte jeg også i Jægerkorpset, så når jeg tager af sted, så er der nogle herhjemme, der sidder og styrer teknikken, opdaterer mig med vejrudsigter og svarer på mails.

Jeg sender en ’blog’ hjem om mine oplevelser, og jeg har altid en GPS-tracker på mig, så folk kan se, hvor jeg er og følge med. Så kan de skrive ’nå, det var hårdt i dag’, når de kan se, at tempoet er lavt. Jeg har også en satellittelefon. Det skylder jeg min familie og de andre, der er involveret. For hvis jeg skulle komme i nød, så bringer jeg jo også andres liv i fare, hvis de skal ud at lede efter mig. Så derfor er det vigtigt, at de har så præcise informationer som muligt”.

Erik B. Jørgensen møder mange, der spørger: Hvordan får du lov til at tage afsted? Det ville jeg aldrig få lov til.

"Det er der, man lige skal spole filmen tilbage. For man skal være ærlig, når man møder hinanden. Problemet opstår, når man efter 10 års ægteskab pludselig siger ’lad os sælge huset og rejse ud i verden’.

Men hvis man fra starten siger ’nu skal du høre. Jeg har nogle drømme, som jeg arbejder på at realisere’, så er det noget andet.

Jeg har altid været ærlig overfor mine omgivelser, min kæreste, min datter, mine forældre. De har aldrig været i tvivl om, hvad jeg ville, og jeg synes, jeg er en bedre version af mig selv, når jeg er mæt af oplevelser.

Man skal give hinanden rum og plads og ikke holde hinanden nede".

Det er klart, at min baggrund giver mig nogle forudsætninger for at gøre nogle mere ekstreme ting. Når jeg svømmer over en iskold flod i Alaska, så er det noget, jeg har trænet massevis af gange i jægerkorpset. Jeg ved, hvordan min krop reagerer, og hvor længe jeg kan holde den gående.
Det er klart, at min baggrund giver mig nogle forudsætninger for at gøre nogle mere ekstreme ting. Når jeg svømmer over en iskold flod i Alaska, så er det noget, jeg har trænet massevis af gange i jægerkorpset. Jeg ved, hvordan min krop reagerer, og hvor længe jeg kan holde den gående.

Unikke øjeblikke

Men hvad er det egentlig, der er så dragende ved endeløse våde vidder med milliarder af myg?

“Jeg stortrives derude. Der er virkelig plads til fordybelse. Jeg søger de områder, hvor der ikke er nogen. Jeg er til de store vidder og den nordiske natur. På den nordlige halvkugle er jeg indfødt.

Selvfølgelig er det hårdt, men min erfaring siger mig også, når det er allersværest, så går der ikke lang tid, før der kommer en virkelig magisk oplevelse”.

Præstationen er selvfølgelig også en drivkraft, og Erik vurderer selv, at den udgør 20-30 procent af motivationen.

“Jeg tror, jeg har søgt præstationer hele mit liv. Det var vel også derfor, jeg havnede i Jægerkorset. Men jeg er god til at nyde de små øjeblikke.

Det værste, man kan gøre er at blive forblændet af målet, man skal nyde turen og finde nogle små belønninger undervejs, så er det lettere at fortsætte”.

Og de store oplevelser kan vente lige om hjørnet.

"Da jeg sejlede Danmark Rundt havde jeg nogle helt enestående oplevelser blandt andet i Fakse Bugt, hvor jeg lå mellem 2.000 svaner, der havde samlet sig, fordi så mange vandhuller var frosset til. Jeg har haft mindst lige så store oplevelser i Danmark, som jeg har i Alaska", siger Erik B. Jørgensen, der regner med, at han skal være eventyrer, til han går på pension.

Da Eriks datter Karen var 3 1/2 år tog han hende og hunden Dino med på en 45 dage lang udflugt til vildmarken i Finland og det nordlige Norge. “På det tidspunkt havde jeg aldrig passet hende alene mere end 24 timer. Men det viste sig at være smaddernemt, for jeg slapper meget mere af, når vi er ude i naturen, end hvis vi sidder i lejligheden. Og man behøver ikke at tage til Lapland. Vi har også overnattet på øen i Lyngby Sø. For hende handler det i høj grad om nærhed og fællesskab”.
Da Eriks datter Karen var 3 1/2 år tog han hende og hunden Dino med på en 45 dage lang udflugt til vildmarken i Finland og det nordlige Norge. “På det tidspunkt havde jeg aldrig passet hende alene mere end 24 timer. Men det viste sig at være smaddernemt, for jeg slapper meget mere af, når vi er ude i naturen, end hvis vi sidder i lejligheden. Og man behøver ikke at tage til Lapland. Vi har også overnattet på øen i Lyngby Sø. For hende handler det i høj grad om nærhed og fællesskab”.

“Da jeg valgte at padle Danmark rundt i kajak, så havde jeg ikke lige regnet med, at det blev den hårdeste isvinter i 23 år. På et tidspunkt slog jeg mit telt op på en isflage, hvor jeg sov”.
“Da jeg valgte at padle Danmark rundt i kajak, så havde jeg ikke lige regnet med, at det blev den hårdeste isvinter i 23 år. På et tidspunkt slog jeg mit telt op på en isflage, hvor jeg sov”.

Publiceret: 10. December 2014 08:59

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt