Thomas Lund står fra 1. august i spidsen for Lyngby Svømmeklubs eliteafdeling.
Thomas Lund står fra 1. august i spidsen for Lyngby Svømmeklubs eliteafdeling.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Erfaren mand er ny elitetræner i Lyngby Svømmeklub

Thomas Lund afløser Rasmus Avlsgård Kristensen

Af Mikael Østergaard
Lyngby Svømmeklub har ansat Thomas Lund som elitetræner pr. 1. august. Han afløser Rasmus Avlsgård Kristensen, der efter to sæsoner skifter til en stilling som junioransvarlig i Hovedstadens Svømmeklub.

”Vi er overbeviste om, at Thomas Lund er den rigtige person til at bringe vores talentfulde svømmere videre og løfte dem til det næste endnu højere niveau. Thomas har såvel de faglige som menneskelige egenskaber, vi har ledt efter”, siger Jacob Broch fra Lyngby Svømmeklubs bestyrelse.

Thomas Lund er 37 år og bor i Glostrup med sin kæreste og deres tre børn. Ved siden af svømningen har han en uddannelse som cand. soc. i virksomhedsledelse.

Thomas Lund er et kendt ansigt i den danske svømmeverden og kan skrive svømmetræner på sit CV helt tilbage til 1996. I den seneste sæson har han haft flere indgangsvinkler til svømningen: Han har været træner i Roskilde, konsulent for VAT CPH’s elitehold og personlig træner.

”Jeg glæder mig meget til at starte i Lyngby Svømmeklub, som jeg har et godt kendskab til. Der er et stort potentiale i klubben, både på den korte og længere bane. Jeg er overbevist om, at det kompetente trænerteam kan bidrage positivt til at indfri potentialet, og jeg glæder mig til at blive en del af det i de kommende år”, siger Thomas Lund, der var elitetræner i Gladsaxe fra 2013-2016 og før det cheftræner i A6 fra 2010-13.

Han har tidligere været ansat i Lyngby i en kort periode i 2000, hvor han var ansat som ’den røde tråd’ i talentudviklingen under eliteniveauet. Nu gælder det så hele klubben.

Nogle kender måske Thomas Lunds stemme fra Eurosport, hvor han var kommentator ved EM i svømning i 2016, og ved VM på langbane i Budapest den 14.–30. juli er han igen ekspertkommentator.

Publiceret: 07. Juli 2017 20:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!