Svend Allan Horwitz med vinderne i damerækken sidste år.
Svend Allan Horwitz med vinderne i damerækken sidste år.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

En uge med toptennis i Virum-Sorgenfri

I dag startede VST Horwitz Cup 2017

Af Mikael Østergaard

93-årige Svend Allan Horwits har været med, siden Virum-Sorgenfri Tennisklub kom til verden i 1953, og han er for længst blevet udnævnt til æresmedlem for sit store arbejde som blandt andet kasserer i en menneskealder.

Ketcheren blev lagt på hylden for 15 år siden, men Svend Allan Horwitz er stadig aktiv i forbindelse med junioraktiviteter, og desuden er han for tredje år i træk hovedsponsor for VST Horwitz Cup, der i år afvikles i dagene 12.-18 juni.

31 spillere er med i seniorrækken for herrer, hvor de to KB-spillere, Nicolai Ferrigno (nr. 10 på den danske rangliste) og Simon Friis Søndergaard (nr. 12 på ranglisten) er topseedede.

Den arrangerende klub stiller med Mikkel Bodzioch, Muslim Zaurbekov, Mathias Olsen, Frederik Nymann, Lasse Holm, Valdemar Rasmussen, Andreas Toftgaard, Hans Stentoft, Anders Ibh, Jacob Strabo og Peter Foersom, mens Axel Cronje er ene om at repræsentere Lyngby Tennis Klub.

Damerækken har 16 spillere. Topseedede er Mathilde Tranberg fra Hørsholm-Rungsted (nr. 6 på ranglisten) og sidste års vinder – den tidligere Virum-Sorgenfri-spiller – Anna Signe Rasmussen fra Birkerød. Den tidligere professionelle og mange gange danmarksmester, Mai Grage fra KB, er også med på listen.

Anna Møller og Simone Trolle kæmper for Virum-Sorgenfris farver, mens Charlotte Ellegaard stiller op for Lyngby.

Første runde i damerækken starter den 13. juni kl. 17.30.

Horwitz Cup 2017 er desuden for U16 herresingle, kat. 2, U14 herresingle, kat. 2 og U14 damesingle, kat. 2. De tre juniorrækker starter den 16. juni kl. 17.30.

Publiceret: 13. Juni 2017 23:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere