Skal du møde partneren i dit liv i 2012?

Fik du læst

Af Peter Hansen

 Tip en ven    Udskriv    Del

LYNGBY | Lone og Martins søn er autist. Han hedder Christoffer og er fem og et halvt år gammel.
I det sidste års tid har han og resten af familien været en del af et forsøg med behandlingsmetoden kaldet ABA - det forsøg som politikerne i Lyngby-Taarbæk Kommune i øjeblikket overvejer om skal fortsætte.
Forældrene er ikke i tvivl om, at de ønsker, at forsøget får lov til at fortsætte.
"Det betyder virkelig meget for vores families livskvalitet. Vi kan se på vores barn, at det her er det bedste for ham," siger Lone Vilstrup.
Hun mener, at ABA-behandlingen har nogle fordele, som ikke findes i en gruppe-ordning.
"Det er en meget målrettet måde at arbejde på, hvor man tager udgangspunkt i barnets stærke og svage sider. Vi mener ikke, at der er den samme målrettethed i kommunens tilbud," siger hun og bliver bakket op af sin mand:
"En anden fordel er, at vi har utrolig meget mulighed for at blive involveret i behandlingen. Det er for os at se en styrke. Det er i hvert fald en god metode for os. Det er ikke sikkert, at alle vil foretrække det, men for os er det klart det bedste," siger Martin Vilstrup.
En del af tanken bag ABA-behandlingen er, at barnet skal gå i en "almindelig" institution sammen med ikke-handicappede børn. Og det gælder også Christoffer.
"Altså, hvis du har et barn, der mangler højre arm, giver det nok meget god mening at sætte det sammen med andre børn, der mangler højre arm. På den måde kan de lære af hinanden. Men det er altså ikke helt det samme, når det gælder børn, der mangler sociale færdigheder. I det tilfælde bliver de nødt til at være sammen med børn, der har de sociale færdigheder. Ellers kan de ikke lære det," siger Martin Vilstrup.

Martin og Lone blev relativt tidligt gjort opmærksom på, at deres dreng måske var handicappet.
Allerede da han var to år råbte vuggestuen vagt i gevær, da han ikke rigtigt legede med de andre børn.
Derefter fulgte et langt stykke tid med forskellige undersøgelser og tests, og først i 2007 blev den endelige diagnose stillet: Infantil autisme, hvilket vil sige, at de autistiske træk er til stede før barnet er fyldt tre år.
"Da vi fandt ud af, at Cristoffer var autist, var der ingen, der kom og sagde til os, hvad vi kunne gøre for ham. Det var meget frustrerende," siger Lone.
Forældrene søgte bredt i deres vennekreds for at finde en løsning på, hvordan de kunne hjælpe deres søn bedst muligt.
Et vennepar i England, der selv havde positive erfaringer med ABA-behandlingen, anbefalede dem metoden, og efter at have sat sig ind i det, besluttede Lone og Martin, at det var vejen frem.
Først betalte de selv, og derefter gav kommunen grønt lys til, at betale for behandlingen og kører den som et forsøg i et år i første omgang.
Og på det år er der, ifølge Lone og Martin, sket en stor positiv udvikling med deres søn.
"Der kan ske rigtig meget i det kommende, når man tænker på, hvor meget der allerede er sket i det forgangne år. Vi har især sat meget ind på at styrke hans sprog, og det har virket rigtig godt," siger Lone Vilstrup.
De to forældre har sammen med pædagoger og en såkaldt ABA-supervisor arbejdet intenst med deres søn på at forbedre de mangler som autismen giver ham. Forældrene er helt klar over den kritik, der fra nogle sider er blevet rettet imod ABA-behandlingen og de forældre, der vælger denne metode frem for andre metoder.
"Det er blevet sagt, at folk, der vælger ABA-behandlingen ikke vil se i øjnene, at deres barn er handicappet og et eller andet sted altid vil være det. Det er ikke rigtigt i vores tilfælde. Vi er udmærkede klar over, at han har de problemer, og på en eller anden måde altid vil have dem, men det er ikke ensbetydende med, at man ikke skal prøve at gøre det bedre for ham," siger Martin Vilstrup og fortsætter:
"Vi mener, at det gælder om at stille vores søn nogle udfordringer i et trygt miljø. På den måde kan man måske undgå, at han løber ind i så mange nederlag senere i livet."

Selvom der altså umiddelbart er tale om et succesfuldt forløb, har kommunen været meget i tvivl om, hvorvidt forsøget skal fortsætte og om, hvorvidt ABA-behandlingen skal tilbydes til flere forældre.
Martin Vilstrup mener, at det blandt andet hænger sammen med, at det er en behandlingsform, der kan være yderst krævende for flere parter.
"Det kræver måske nok mere af pædagogerne, denne her metode. Der er en supervisor, der fortæller dem, hvad de skal gøre, og så er det rigtig meget gentagende arbejde. Det kan godt blive lidt monotont. Generelt er det bare rigtig hårdt arbejde at få det her til at fungere. Det har det i hvert fald også været for os," siger han.
At der er kommet konkrete resultater ud af det hårde arbejde, er Lone og Martin dog ikke i tvivl om. Et eksempel er deres søns forbedrede forhold til dyr.
"Før var han ikke alene bange for dyr, men endda små lodne ikke-levende ting. I dag er hans bedste ven et marsvin. Det går helt sikkert bedre," siger de to forældre samstemmende.

Publiceret: 10. November 2008 16:39

Fik du læst

Seneste sport

Mest læste

112

Seneste læserbreve

DET SKER - i Lyngby-Taarbæk