I timerne og dagene efter skyderiet fik Magasin og medarbejderne stor støtte fra både kunder og kollegaer i byen, fortæller direktør Michael Dupont. Foto: Lars Schmidt
I timerne og dagene efter skyderiet fik Magasin og medarbejderne stor støtte fra både kunder og kollegaer i byen, fortæller direktør Michael Dupont. Foto: Lars Schmidt
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

En by, der står sammen

Magasins direktør, Michael Dupont, ser tilbage på et par bevægende uger efter skyderiet

Magasin i Lyngby var for fjorten dage siden på den anden ende. Der var skyderi i Sticks'N'Sushi-restauranten i stueetagen på et tidspunkt, da der var rigtig mange kunder i stormagasinet.

De mange kunder ville alle ud af Magasin samtidig, og tilstandene nærmede sig det meget hektiske.

I timerne og dagene efter har medarbejdere og ledelse i stormagasinet oplevet rigtig fin opbakning oven på de traumatiske timer den tirsdag aften for to uger siden.

"Vi er dybt taknemmelige for de kunder, vi har - og for de mange gode kollegaer, vi har her i byen. Vi har fået rigtig god støtte," fortæller direktør Michael Dupont til Det Grønne Område:

"Det var en tilfældighed, der gjorde, at det skete på en restaurant, som ligger i tilknytning til vores forretning. Vi føler os rigtig godt behandlet af politiet, som på aftenen var massivt til stede og også siden hen har været meget synligt."

Psykologhjælp

Dagen efter skyderiet kom flere af de kunder, som tog flugten, tilbage til Magasin. Og det var enten for at aflevere varer tilbage eller betale for varer, man ikke nåede at betale for, da man måtte tage flugten.

"Jeg kan fortælle mange gode historier om folk, der kom dagen efter og afleverede ting, de var kommet til at tage med - og nogle også for at betale for varer," fortæller Michael Dupont:

"Men det fineste var nu, at vi på selve aftenen fik lov til at sende 300 kunder og medarbejdere over på Scandic Hotel, hvor alle dem, der havde behov for det, fik psykologhjælp. Det var stort af Scandic og et af mange tegn på en by, der står sammen i en svær situation."

Publiceret: 07. December 2016 11:45
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere