Farvel og tak for nogle gode år, synes Emil Larsen at sige.
Farvel og tak for nogle gode år, synes Emil Larsen at sige.
Arkivfoto: Fodboldbilleder.dk
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Emil Larsen lægger støvlerne på hylden

Stortalentet, der aldrig sprang ud i fuldt flor, fortsætter som talentspejder i Lyngby, hvor han begyndte som 3-årig

Af Mikael Østergaard
Da Emil Larsen sidste år vendte tilbage til barndomsklubben Lyngby, var det med håb om at få genstartet karrieren efter nogle problemfyldte år i OB og USA.

Desværre gik det ikke efter planen. Emil Larsen havde svært ved at tilkæmpe sig en plads på holdet, og i søndags meddelte han, at han stopper sin aktive karriere i en alder af kun 26 år - angiveligt på grund af knæproblemer. Den sympatiske spiller fortsætter dog i Lyngby som scout og skal hjælpe trænerteamet med modstanderanalyser, spillerrapporter og meget mere.

Emil Larsen debuterede som 18-årig på Lyngbys førstehold og blev hurtigt en af de bærende kræfter.

Næste station var OB, hvor han i sin første sæson fik sit store gennembrud. Han gjorde det så godt, at Brøndby stod klar med en kontrakt, men handlen gik i vasken, da Emil Larsens knæ ikke bestod det afgørende lægetjek.

Herefter gik det ned ad bakke i OB, hvor Emil Larsen til slut faldt i unåde blandt OB-fans og derfor i 2016 satte kursen mod Columbus Crew i USA. Det blev ingen succes, og et halvt år senere vendte han hjem til Lyngby og en 3-årig kontrakt. Ægteskabet kom kun til at vare et år.

Emil Larsen nåede at spille 87 kampe og score 25 mål for Lyngby. Dertil kommer 56 kampe for U16, U17, U18 og U21 landsholdene, OL-deltagelse samt 5 kampe på det danske ligalandshold.

Et imponerende cv, der blev indledt, da han som 3-årig mødte op til sin første træning i Lyngby Boldklub med sin far, den tidligere førsteholdsspiller Thomas Larsen, i hånden.

Også Lasse Rise er væk

En anden Lyngby-spiller, der har spillet sin sidste kamp for de kongeblå, er Lasse Rise. Heller ikke han har fået spilletid, siden han vendte tilbage fra Esbjerg, og derfor skifter den 31-årige kantspiller til Keflavik IF i den næstbedste række i Island.

I forvejen er lejesvenden fra FC Midtjylland, Alexander Munksgaard, rejst tilbage til Herning efter udløbet af lejeperioden.

Publiceret: 24. Juli 2017 01:12
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!