Kommunalvalg 2017
“Forslaget til kodekset forekommer ganske naivt, men der er ikke på nogen måde tale om, at det skulle være et angreb på ytringsfriheden,” lyder det fra lektor i kommunikation Karsten Pedersen
“Forslaget til kodekset forekommer ganske naivt, men der er ikke på nogen måde tale om, at det skulle være et angreb på ytringsfriheden,” lyder det fra lektor i kommunikation Karsten Pedersen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Eksperter: Kodeks for debatten er urealistisk

Forslaget til et kodeks for debattonen bliver af eksperter kaldt alt fra en kærkommen modgift til en degenereret debatkultur til ganske naivt. Men det knægter ikke ytringsfriheden, lyder det

Blandt de eksperter, som Det Grønne Område har talt med, tror flertallet, at borgmester Sofia Osmanis (K) forslag til et fælles kodeks for en god debat op til kommunalvalget er urealistisk.

Èn ekspert er dog meget begejstret for forslaget, og han vurderer, at det er realistisk at efterleve.

Det er professor hos Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet, Thomas Ploug, som har læst kodekset:

”Jeg er meget positiv over for kodekset. Det er sådan noget, der skal til, for at ændre en debatkultur, som har degenereret, så det handler om personer og følelser. Kodekset lægger op til, at det handler om sagen, om gode argumenter, om at informere debatten og borgerne. Det er til alles fordel. Det er desværre et symptom på, at debatkulturen har fejludviklet sig. Det er ærgerligt, at det er nødvendigt at gøre,” siger han.

”I det store hele er det realistisk at efterleve. Og det er jo ikke de 10 bud. Man giver hinanden håndslag på at tilstræbe at overholde nogle enkle spilleregler, selv om en finke selvfølgelig kan ryge af panden i kampens hede. Det er positivt, at der er en erkendelse af behovet. Meget mere af det,” siger han.

Ingen følger det

Lektor hos Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, Johannes Andersen, forholder sig mere skeptisk til kodekset.

”Der er ikke én politiker, som ikke er enig i indholdet, og alligevel er der ingen af dem, der følger det. Pointen er, at når politikere bliver presset, går de efter at beklikke modstanderens troværdighed i stedet for at få uenighederne så klart frem, så man kan tage stilling til, hvad der er muligt og ikke muligt. Det er det, der er det vigtigste i en politisk og demokratisk debat,” siger han og mener ikke, at der bør tilføjes noget til det nuværende kodeks.

”De kan sagtens tilføje mere til det kodeks, men det bliver den politiske debat ikke bedre af, hvis praksis er en anden,” siger han.

Ytringsfrihed ikke knægtet

Tidligere borgmester Søren P. Rasmussen udtalte i sidste uges Det Grønne Område, at kodekset er ”en undertrykkelse af ytringsfriheden”, mens Alternativets Hans Nielsen udtalte, at ”et kodeks vil begrænse ytringsfriheden”.

Den påstand giver to af de adspurgte eksperter ikke meget for.

”Hvis nogle siger, at dette kodeks er begrænsning af ytringsfriheden, så har de ikke forstået, hvad retten til at ytre sig frit indebærer. Hvis man frivilligt tilslutter sig principper for en god tone og en ordentlig debat, så er mine ytringer frie. For det andet er ytringsfrihed først og fremmest noget, der skal beskytte indhold, ikke form. Det betyder, at ytringsfriheden skal sikre os, at vi får alle synspunkter frem. Den skal ikke beskytte enhver måde, man kunne have lyst til at udtrykke sig på, for eksempel ved at være nedladende eller hånende,” siger Thomas Ploug.

Svært at straffe

Lektor i kommunikation på RUC, Karsten Pedersen, giver heller ikke meget for den påstand.

”Forslaget til kodekset forekommer ganske naivt, men der er ikke på nogen måde tale om, at det skulle være et angreb på ytringsfriheden, selvom flere af de andre kommunalpolitikere ser det sådan,” siger han og tilføjer:

”At kritisere forslaget for at ville knægte ytringsfriheden er for mig at se at skyde over målet, men det er kodekset også, for det forudsætter, at vi er enige om, hvad der er sandt og falsk, og det er vi altså ikke. For eksempel kan politikerne nok blive enige om, hvor mange penge Lyngby-Taarbæk kommune har brugt på daginstitutioner, men nok ikke om det er mange eller få penge.”

”Det er svært at definere præcist, hvad der er sandt og usandt, når man taler om holdninger og derfor kan man vel ikke forpligte hinanden på meget mere, end at man ikke vil sige noget, som, man mener, er usandt. Men sådan fungerer sproget allerede: Vi forventer af hinanden, at vi taler sandt. Men at en politiker mener noget og en anden noget andet, er ikke det samme som at en af dem lyver. De har bare forskellige holdninger. Og her kan et kodeks løbe ind i problemer, for hvis politikerne begynder at se det, andre siger, som løgne, fordi der er uenighed, så vil de også beskylde hinanden for at overtræde kodekset,” siger Karsten Pedersen.

Og her render kodekset ind i endnu et problem.

”Et kodeks har altid kun status som en hensigtstilkendegivelse og kan derfor ikke fungere som en regel eller regulering, der skal følges. Det er derfor, at det kun giver mening, hvis der er bredt ejerskab til det. Et kodeks er en blød og ikke en hård form for magtudøvelse, der baserer sig på at andre er villige til at tilslutte sig, fordi de er enige og støtter op,” lyder vurderingen fra professor i offentlig administration og demokrati på RUC, Eva Sørensen.

Publiceret: 10. Maj 2017 11:45
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Det grønne område
Seneste
Det grønne område
Mest læste
Det grønne område
112