Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ekspert: Kommunen kan gå glip af vigtige oplysninger

RUC-forsker vurderer, at kritiske ansatte er sårbare over for repressalier uden en whistleblowerordning

Når kommuner ingen whistleblowerordning har, kan det holde de ansatte fra at meddele om kritisable forhold. Det fortæller RUC-forsker Erik Mygind Du Plessis, som blandt andet har forsket i whistleblowing.

”Hvis medarbejderne har viden om problematiske forhold, så har de enten mulighed for at gå til ledelsen eller til pressen. Her vil de sjældent kunne være anonyme, og dermed er de sårbare over for repressalier fra ledelsen eller andre, der ikke kan lide, hvad de ser som ”sladrehanke”. Det kan afholde de ansatte fra at komme frem med den viden, de har. Kommunen går måske glip af vigtige oplysninger om svigt, korruption og lignende, som ellers ikke vil være kommet frem,” siger han til Det Grønne Område.

Erik Mygind Du Plessis vurderer dog også, at manglen på en whistleblowerordning kan betyde, at offentligheden får større indsigt i de kritisable forhold.

”En mangel på whistleblowerordning kan betyde, at medarbejdere som en sidste udvej vælger at gå til pressen. Det kan jo faktisk betyde, at kommunens borgere får større indsigt i nogle af kommunens skeletter i skabene, end de ville have fået med en whistleblowerordning, hvor man typisk ordner tingene internt med stor diskretion,” siger han.

Publiceret: 15. Februar 2017 09:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

Annonce
ANNONCER
Se flere