Det er 11. år i træk, at Holte Ski arrangerer DM i rulleski på Hørsholm Kongevej.
Det er 11. år i træk, at Holte Ski arrangerer DM i rulleski på Hørsholm Kongevej.
Foto: Erland Kongsdal Pedersen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DM i rulleski på toppen af Holte

Af Mikael Østergaard
Søndag den 10. september arrangerer Holte Ski - i samarbejde med Danmarks Skiforbund - for 11. år i træk DM i rulleski. OL-kajakroeren René Holten Poulsen skyder fællesstarten i gang kl. 12 på Hørsholm Kongevej ved Rudegård Stadion.

Løberne skal løbe ca. 3 km ud til Høsterkøb og tilbage igen til startområdet. Nogle af klasserne skal kun løbe én dobbelttur, mens andre skal løbe syv dobbeltture. Længste distance er 45,2 km.

Selve målfeltet er lagt ca. 400 m fra Rudegård Stadion på en lille bakketop. Publikum får mest at se på ved de to vendepunkter samt i målområdet.

Ud over mesterskaberne er Kongevejsløbet en del af arrangementet. Kongevejsløbet er igen i år udnævnt til seedningsløb for Vasaloppet, som finder sted 4. marts i Sverige. Seedningsløbet betyder, at løbere måske kan opnå en bedre startposition i Vasaloppet, hvor flere end 15.000 løbere deltager.

Der forventes 200 deltagere, heraf en del svenske løbere.

Hørsholm Kongevej bliver lukket for biler, cykler og knallerter i tidsrummet fra kl. 10.30 til 16.00 mellem Rudegård og Høsterkøb. Gående kan færdes i siden af vejen.

Publiceret: 07. September 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere