Kommunalvalg 2017
Erhvervsklimaet i Lyngby-Taarbæk Kommune er gået fra at ligge på 42. pladsen til 70. pladsen ifølge Dansk Industris årlige undersøgelse. Kommunen fik sit bedste resultat i 2014, hvor man lå på 14. pladsen. Arkivfoto
Erhvervsklimaet i Lyngby-Taarbæk Kommune er gået fra at ligge på 42. pladsen til 70. pladsen ifølge Dansk Industris årlige undersøgelse. Kommunen fik sit bedste resultat i 2014, hvor man lå på 14. pladsen. Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DI: Det lokale erhvervsklima er en kold og kedelig omgang

Et fald fra 42. plads til 70. plads i Dansk Industri får hverken borgmester eller viceborgmester til at se sorte skyer over erhvervsudviklingen. Det gør til gengæld den tidligere borgmester, der beretter om lysere tider med ham ved roret

Temperaturen på det lokale erhvervsklima er taget af Dansk Industri, og erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen melder i rollen som meteorolog om en kold og kedelig omgang.

96 kommuner deltog i undersøgelsen, som er lavet for ottende år i træk, og den placerer Lyngby-Taarbæk Kommune på en 70. plads. I 2016 lå Lyngby-Taarbæk Kommune nummer 42.

Undersøgelsen måler på 11 parametre, og det er især på ’kommunal sagsbehandling’ og ’skatter, afgifter og gebyrer’, at kommunen scorer dårligt med henholdsvis en 93. plads og en 94. plads. Kommunen ligger til gengæld i toppen, når det kommer til ’infrastruktur og transport’, ’kommunens image’ og ’kommunens velfærdsservice’, hvor man høster en henholdsvis 13. pladsen og to 14. pladser.

En gunstig position

Det Grønne Område har talt med borgmester Sofia Osmani (K), viceborgmester Simon Pihl Sørensen (S), tidligere borgmester Søren P. Rasmussen (V) og formand for integrations- og beskæftigelsesudvalget, Anne Jeremiassen (LA), om undersøgelsen.

Borgmesteren, som påpeger, at kommunens erhvervsliv er langt større, end hvad der er repræsenteret i undersøgelsen, først:

“Nu er jeg jo først og fremmest valgt til at varetage borgernes interesser og ikke Dansk Industris interesser. Jeg kan godt forstå, at nogle virksomheder gerne vil betale mindre skat, at de synes, vi har for få erhvervsbyggegrunde, eller at vi er meget restriktive, når man vil bygge ud og om. Når virksomheder gerne vil etablere sig i kommunen, så klapper vi ikke bare i hænderne, for vi stiller mange krav,” siger hun og mener, at de mange krav er udtryk for, at kommunen er den heldige situation, at man kan tillade sig at være selektive på grund af den store interesse for at flytte til kommunen.

“Det er udtryk for, at vi er en fuldt udbygget kommune, som er nødt til at være selektive i forhold til, hvad vi giver lov til. Vi har ikke plads til alle, og så er vi i en så gunstig situation, at vi kan prioritere. Det siger noget om erhvervsklimaet, som DI undersøgelsen ikke tager højde for,” siger hun og erkender, at det ikke er muligt at behandle alle virksomheder lige.

“Vores store virksomheder har nok en mere jævnlig kontakt med kommunen og det politiske niveau, end de mindre virksomheder har. Derfor kan det godt ske, at opfattelsen af kommunen ikke er den samme, og at de mindre virksomheder føler sig mindre set. Det skal vi naturligvis se, om vi kan gøre noget ved, men når det er sagt, tror jeg, det vil være umuligt at have en lige tæt dialog med alle vores virksomheder. Det afgørende må derfor være, at den kontakt, man så har med kommunen, forløber tilfredsstillende - også selvom man ikke altid får lov til det, man gerne vil,” siger hun.

Trist, trist, trist

Hos Venstre er man dog “meget kede af” undersøgelsens resultater, fortæller Søren P. Rasmussen, og finder i øvrigt borgmesterens kommentarer om, at samme tætte dialog ikke er mulig at have til alle virksomheder, beklagelig.

“Det er trist, hvis borgmesteren deler folk op i a- og b-hold, for Microsoft og Novozymes og Hr. og Fru Taarbæk skal opleve samme kvalitet i servicen,” siger han og påpeger, at han som borgmester sørgede for lysere tider ved at gå fra en 59. plads i 2010 til en den hidtil bedste placering med en 17. plads i 2014.

“Det triste er, at der nok ikke er en kommune i Danmark, der har bedre odds end os, men at vi misforvalter vores enorme muligheder, vi har. Vi er havnet i en trist situation, hvor der ikke lyttes til erhvervslivet eller borgerne. Man skal vente ekstremt lang tid for at få tilladelse eller afslag på det, man gerne vil. Vi er på vej mod højkonjunktur, så at kunne sikre arbejdskraft til virksomhederne vil hjælpe borgere fra passiv forsørgelse til beskæftigelse,” siger han og fortæller, hvad Venstre vil gøre anderledes, hvis han bliver valgt tilbage som borgmester.

“Man skal stoppe med at tage udgangspunkt i kommunen, men i stedet tage udgangspunkt i virksomhedernes og borgernes behov og gå i dialog med dem. Der kan så være områder, hvor vi politisk ikke ser det på samme måde som virksomhederne og borgerne, men så tager man dialogen om, hvorfor man gør, som man gør,” siger han.

Behov for international skole

I forlængelse af billedsproget fra denne artikels indledning, så fortæller Simon Pihl Sørensen, at han forholder sig ligeså iskold som på en solskinsdag med en gin tonic i hånden til undersøgelsen.

“Fordi det er en subjektiv undersøgelse med en tvivlsom validitet på et meget lille datagrundlag,” siger han (andetsteds i Det Grønne Område kan det læses, at tre eksperter forholder sig kritisk til Dansk Industris undersøgelse).

“Jeg oplever kommunens erhvervsklima som rigtig godt. Vi har den force, at vi skiller os ud som vidensby. Virksomheder med stort udviklingsperspektiv finder os enormt attraktive. Hvis tømmermesteren vil have sit eget værksted, så koster grunden, hvad den koster. Det er op ad bakke, og det kan vi desværre ikke gøre noget ved, for det er markedet, der bestemmer. Men det er klart, at for mindre virksomheder kan vi godt blive skarpere på byggetilladelserne,” siger han og giver et eksempel på, hvordan man kan forbedre sig.

“På længere sigt har vi brug for en international skole. Der er brug for skoletilbud til børnene til de mange forskere på for eksempel Novozymes og DTU, og de 40 forskellige nationaliteter hos virksomheder som Microsoft, Haldor Topsøe og Mærsk. Den internationale skole i Hellerup er meget dyr, så der er brug for en skole, som phd-studerende også har råd til,” siger han.

Bedre sagsbehandling

Anne Jeremiassen ser undersøgelsen som et partsindlæg fra Dansk Industri. Hun mener dog godt, at man kan tage ved lære af undersøgelsens resultater.

“Jeg bider især mærke i, at vi har fremgang - og scorer højt - i virksomhedernes kontakt med jobcenteret. Det glæder mig, da vi i udvalget har prioriteret dette højt, og nu kan se gode resultater. Derudover ser jeg på, hvor vi har rykket os, og vil se på, hvad vi kan forbedre. Jeg er har derfor allerede holdt møde med Dansk Industri om, hvad vi kan gøre,” siger Anne Jeremiassen med henvisning til, at Lyngby-Taarbæk Kommune er gået fra nummer 57 til nummer 27 i kategorien arbejdskraft.

Hun ser dog forsat plads til forbedringer.

“Byggesagsbehandlingen har haltet siden sidste valgperiode. Der har løbende været fokus på en genopretning, og vi sat penge af til at rydde ud i sagerne, så vi kan komme til bunds i det,” siger hun og fortæller, at kommunens service også skal blive bedre.

“Jeg er meget optaget af, hvordan borgere og virksomheder oplever mødet med kommunen. Uanset hvorfor man er i kontakt med kommunen, er det for mig afgørende, at man føler sig set, hørt og forstået. Vi har et stort fokus på borger og virksomhedsservice i Jobcenteret, hvilket jo har givet rigtig gode resultater. Jeg mener derfor, det er naturligt, at vi gør det samme i de andre afdelinger der har virksomhedskontakt,” siger hun.

Publiceret: 12. September 2017 11:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere