Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Win-win situation for kommunen

Af Ole Mathiesen, Høtoften 20, Virum

Sorgenfri Torv er nødlidende. Torvet er nedslidt og trænger til en kraftig 'make-over'. Men ejerne vil kun bruge penge på det, hvis de får deres vilje med en total omlægning og et massivt nyt byggeri. Herover for står en bydel med rigtig mange borgere (Sorgenfri og Virum), som dels bruger deres torv rigtig meget, og dels ønsker at værne om den åbne og lave bebyggelse. Men torvet er som sagt nødlidende.

På Nordtorvet er et lejemål langtidslukket, og det tidligere bibliotek står også tomt, ligesom banken snart lukker. Altså er der brug for aktivitet og dagligliv.

Her er det så, at Lyngby-Taarbæk kommune kunne gøre en forskel. Hvordan da?

Jo, via et gen-lejemål af Det Gamle Bibliotek. Her skal indrettes borgerservice (og indtænk lige, at der i Virum og Sorgenfri bor i hvert fald 20.000 borgere), og meget gerne en form for mini-café, da stedet i biblioteksdagene var meget brugt som samlingssted.

Dyrt, kan jeg høre nogle politikere sige (selvom det er valgår), men hør lige engang: Toftebæksvej skal lukkes, og der skal bruges plads på rådhuset.

Hvis nu man opretter borgerservice på Stadsbiblioteket og i Sorgenfri, så vil det afhjælpe pladssituationen, og man vil hokus-pokus fremtrylle to kulturcentre og medborgerhuse helt af sig selv, og lur mig, om det i disse IT-tider behøver at blive så dyrt endda.

Og så lige den med økonomien én gang til: Ja, der vil være udgifter til for eksempel leje, men er kommunen ikke til for borgerne og skulle velfærd og trivsel for op imod halvdelen af kommunens indbyggere, heraf ikke så få ældre, ikke være værd at bruge penge på?

Publiceret: 31. Marts 2017 11:15
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

Annonce
Fik du læst
Annonce
ANNONCER
Se flere