Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Vil sårbare unge blive prioriteret ved ny uddannelse?

Dorete Dandanell, M-KB (SF) og formand for Medieskolen

Kvaliteten af den nye Forberedende Grunduddannnelse risikerer at komme til at afhænge af, hvor du bor.

Lige nu venter vi spændt på, hvordan forhandlingerne på Christiansborg omkring den nye Forberedende Grunduddannelse ender. Forhandlinger, der måske ender med, at også Lyngby-Taarbæk får en del af ansvaret for at vores andel af de 50.000 unge under 25 år, der er hverken i gang med en uddannelse eller i job, får en ny mulighed.

I de seneste 10 - 12 år har denne gruppe udgjort 6-7 procent af alle unge i aldersgruppen. Det gør den også i Lyngby-Taarbæk, hvor af cirka 75 unge årligt går på produktionsskolen Medieskolen på Firskovvej.

Regeringen vil have, at antallet af unge under 25 år, som ikke har kontakt til en uddannelse eller til arbejdsmarkedet, bliver halveret i 2030. Regeringens ekspertgruppe anbefalede i februar, at staten skulle have ansvaret for en ny to-årig Forberedende Grunduddannelse, der skal skabe et mere enkelt system, der kan tage individuelle hensyn til denne meget sammensatte gruppe unge. Men regeringen har i sit udspil foreslået, at den nye uddannelse udelukkende skal være kommunal. Et forslag, det ikke umiddelbart synes politisk flertal for på Christiansborg.

I skrivende stund forhandles der derfor intenst om at finde en løsning. Modstanden mod en udelukkende kommunal uddannelse er blandt andet, at den nye uddannelse risikerer hvert år ved de kommunale budgetforhandlinger at skulle kæmpe om politikernes gunst i konkurrence med de store velfærdsområder. Og det vil ske, også i vores kommune, hvor partierne prioriterer forskelligt mellem børn, ældre- og skole, erhvervsliv med videre.

I den slåskamp risikerer disse sårbare unge at forblive usynlige. Både i kommuner med meget stram økonomi, men også i en kommune som Lyngby-Taarbæk, der slipper for udgifter, når over cirka 85 procent af en årgang går på selvejende gymnasier eller statslige uddannelsesinstitutioner. Det betyder, at fundamentet og kvaliteten for den nye uddannelse bliver alt for usikkert.

Med mindre vi selvfølgelig investerer endnu mere i folkeskolen, så der er færre, der har behov for Forberedende Grunduddannelse. Men forebyggelse koster. Det vil vi huske i de kommende budgetforhandlinger, hvis de politiske forhandlinger på Christiansborg ender med en ensidig kommunal løsning.

Men jeg håber ikke, at det ender sådan. Hvis vi skal være sikre på at give denne gruppe unge mulighed for finde en meningsfuld vej, skal de have et ensartet tilbud, så de ikke skal starte forfra hver gang, de flytter over kommunegrænsen. Derfor skal det være staten og ikke kommunerne, der får det overordnede ansvar for de unge. Der er jo en grund til, at ekspertgruppen anbefaler det.

Publiceret: 17. Juni 2017 14:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

Annonce
Fik du læst
Annonce
ANNONCER
Se flere