Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Vi skal ikke lægge låg på debat og kritik

Bodil Kornbek, M-KB og kandidat KV17 (S)
Vi vil i Lyngby-Taarbæk Kommune en ældrepleje, skoler, institutioner og forvaltning, som yder deres bedste for borgerne, herunder de ansatte. Lad os derfor i fællesskab diskutere og udarbejde en åbenhedspolitik, som er til gavn for alle.

Involvering: Ved at lytte til borgernes og ansattes oplevelser omkring eksempelvis kommunens ydelser og prioritering, kan vi blive endnu bedre. Derfor er det vigtigt for politikere at anerkende og være nysgerrige, når borgere og ansatte har forslag til løsninger af kommunens opgaver eller er utilfredse og påpeger mangler. Vi bør tale sammen i en gensidig respektfuld tone - lytte – spørge, takke for ris og ros og inddrage alle i løsninger af de fælles opgaver.

Gennemskuelighed: Det skaber tillid og troværdighed, såfremt der er åbenhed. Vi skal have mod til at være åbne om den ydelse, vi leverer, og fortælle, hvad der bliver valgt til og fra og årsagen til dette.

Uanset om det handler om en borger, der har brug for hjemmehjælp, en leder, der mangler pædagoger, eller eksempelvis pressen, der vil sætte spot på vores arbejde.

Ytringsfrihed: Vi skal ikke lægge låg på debat og kritik, men at ytre sig er mere end en rettighed, det er også en forpligtelse til, at den udfoldes i respekt og omsorg for opgaven, vi er fælles om. Alle har et særligt ansvar for at støtte og bakke medarbejderne op, for der skal være tryghed i en åben organisation.

Såfremt vi er åbne omkring arbejdet og arbejdspladser, sikrer vi de bedste løsninger for borgere og ansatte.

Publiceret: 19. November 2017 11:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

KV17: Se her, hvem partierne har som kandidater
KV17: Se her, hvem partierne har som kandidater
Valget netop nu