Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Vi må ikke stirre os blinde på opnormering i ældreplejen

Nina Harboe, Elmevang 32, Virum

DGO har netop bragt et par artikler om ældreplejen. Som borger læste jeg med undren og stor utryghed disse artikler. Artikler, som af DGO opsummeres til, at nu må vi have politisk valgkamp - skal ældreplejen have enten flere ledere eller flere medarbejdere?

Jeg undrer mig. Ikke fordi forvaltning, ledere, medarbejdere kan have forskellige holdninger og prioriteringer. Men fordi det virker, som om god og respektfuld indsats på ældreområdet, al omsorg og pleje står og falder med, om der enten kommer flere ledere eller flere medarbejdere.

“Medarbejderne går grædende hjem, og de fejlmedicinerer”. “Basale ældreopgaver er truede”.

Hvem har egentlig ønsket, at der nu skal fokus på en valgkamp? Skal politikerne nu til at skyde med skarpt, alt imens borgere bliver utrygge omkring indsatsen, og problemer for de ansatte selvforstærkes. Her bliver kun tabere.

Jeg er selv tidligere pårørende til en ægtefælle med demens, som kom til at bo på tre forskellige plejehjem i kommunen. Dengang oplevede jeg vanskeligheder, som kunne have flere forskellige årsager. Det handlede ikke altid om for få ansatte, men det kunne handle om alt for mange afløsere til mennesker, der har brug for kendt personale og struktur i hverdagen. Det kunne handle om tilgangen til inddragelse af og samarbejde med pårørende, eller om få eller ingen relevante tilbud til min demente ægtefælle. Men det kunne også handle om pressede arbejdsbetingelser i spidsbelastninger med meget dårlige beboere, akut opståede situationer. Det førte blandt andet til, at der sidste år kom en tiltrængt opnormering på aftenvagterne, kan jeg huske.

Jeg skriver ud fra mine oplevelser som pårørende, hvor jeg også oplevede, hvor betydningsfuldt det var, at der var omsorgsfulde og professionelle medarbejdere, der involverede sig, ikke kun i kontakten og støtten til min mand, men også i kontakten til mig. Her mener jeg ikke, det handler om antal medarbejdere men om en arbejdskultur, hvor medmenneskelighed får plads, og hvor en medarbejder kan gå hjem fra arbejde med en oplevelse af at have gjort en forskel.

Det kommer i DGO nærmest til at fremstå, som om der er en Berlinmur mellem forvaltning på den ene side og medarbejdere i hjemmeplejen og på plejehjemmene på den anden. Skarpe fronter. Det kommer til at handle om den ene slags medarbejder eller den anden for at løse opgaverne i ældreplejen. Så enkelt er det nok desværre ikke.

Jeg taler ikke imod opnormering, men jeg taler for, at man ikke stirrer sig blind på den side. Taler for ikke at ryge ind i en nedadgående spiral. For et godt arbejdsmiljø, en god arbejdskultur, hvor man føler glæde ved at gå på arbejde, roses for sin indsats, har klare rammer i en dagligdag, hvor man møder et utal af uforudsete udfordringer og glæder. Arbejdsglæde er livsnødvendige små gode oplevelser i hverdagen. Fejl, udsatte og forhastede indsatser skal minimeres og bearbejdes for at undgå dem - til stadighed.

Fejlmedicinering må ikke ske. Væk med en skræmmekultur, hvor medarbejdere får at vide, at de bare kan finde et andet arbejde, hvis de ikke kan klare det, som det er. Dette handler ikke om antal ansatte, men om anstændig og professionel opførsel.

Som borger og tidligere pårørende taler jeg som sagt ikke imod opnormeringer, men jeg har sat mig til tasterne for at opfordre til, at der ikke går politisk valgkamp i den nu med medarbejdere og brugere af ældreplejen som gidsler.

Publiceret: 18. April 2017 09:15
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere