Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Vi har så meget kultur at byde på

Dorthe la Cour, M-KB og kandidat til KV17 og RV17 (K)
Lyngby-Taarbæk har så meget kultur at byde på. Men jeg tror ikke, vi er gode nok til at fortælle, hvad der sker af både kommunale og private aktiviteter.

Lad mig sætte Kongernes Parforce-jagt i Dyrehaven, Industriens Vugge langs Mølleåen og Sophienholm lidt til side og koncentrere mig om Kgs. Lyngby.

Her har lokalhistorien taget fart, da kommunen sidste år ansatte en ny stadsarkivar. Den folkelige og fornøjelige formidling af lokalhistoriske arkivalier og kultur er - i samarbejde med frivillige - i fuld gang. Omdrejningspunktet er den historiske bygning Frieboeshvile fra 1750’erne, hvor borgere kan dykke ned i fortiden eller deltage i aktiviteter, der sætter spot på vores forgængeres liv.

Stadsbiblioteket fylder 50 år i 2018. En arkitektonisk perle, som for år tilbage har igangsat en succesfuld omstillingsproces. Målet er at føre bygningen tilbage til det, den oprindeligt var bygget til: kulturhus og bibliotek. Bibliotekets seneste omfattende og varierede arrangementprogram tilbyder borgerne et næsten dagligt kulturelt vitamintilskud.

Templet - centralt placeret i Lyngby - har en vifte af koncerter at byde på - hovedsageligt til unge. Lindegårdens frivillige arbejder - i hjertet af Bondebyen - målrettet på at gøre stedet til et kulturcenter, og de er rigtig godt på vej.

På torvet ved Lyngby Kirke ved busstoppestedet står skulpturer udarbejdet af lokale kunstnere, som også deltager i Åbne Døre, hvor der er mulighed for at kigge bag ligusterhækken og gadedøren til herboende kunstnere Og vil man se flere skulpturer, så er 50 kommunale skulpturer nu blevet beskrevet og udgivet både digitalt og på tryk i publikationen xxxxxxxxxxxxxxxxxx.

Musikskolen ligger også i Kgs. Lyngby. Masser af børn og unge begejstres og beriges af musik, og et resultat af dette er blandt andet de tre orkestre, som borgerne ved forskellige lejligheder kan få fornøjelsen af at opleve: Brass bandet, Harmoniorkesteret og Symfoniorkesteret.

Hertil kommer alskens kurser og workshops om kultur, som udbydes via Folkeoplysningen.

Publiceret: 12. Oktober 2017 13:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt