Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Trivsel er en forudsætning for læring i skolen

Henriette Breum og Birgitte Hannibal, Kommunalbestyrelsesmedlemmer for Venstre

Ét af folkeskolereformens mål er, at elevernes trivsel skal styrkes. Derfor skal eleverne i vores skoler fremover årligt besvare en trivselsundersøgelse, hvor svarene skal danne grundlag for arbejdet med undervisningsmiljøet på skolen som helhed og i den enkelte klasse.

Det har indtil nu allerede været lovbestemt, at alle skoler skal udarbejde en trivselsmåling hvert andet år. Det har de fleste skoler i kommunen også gjort, men det er de færreste, der synliggør arbejdet på deres hjemmeside. Og endnu mere usynligt er det, hvordan de arbejder med at forbedre trivselspunkterne.

”Det er et emne, der optager mig meget”, siger Henriette Breum fra Venstre. ”Og når jeg i den nyeste kvalitetsrapport for skoleområdet kan læse, at Lyngby-Taarbæk's elever har et højere sygefravær end landsgennemsnittet, tænker jeg, at det bør undersøges og følges tæt”, siger Henriette Breum.

Ifølge en undersøgelse fra Psykiatrifonden blandt mere end 400 danske grundskoler, har arbejdet med psykisk sundhed på landets grundskoler svære vilkår. Således oplever 2 ud af 3 skoler ifølge undersøgelsen, at deres skole kun i nogen eller i lav grad arbejder systematisk med trivsel på skolen. På 7 ud af 10 skoler oplever lærerne, at de i lav grad eller kun i nogen grad har de kompetencer, der skal til for at øge elevernes trivsel.

”Vil vi øge elevernes trivsel, er det vigtigt vi sikrer, at skolerne er klædt godt nok på til at arbejde hermed. Det gælder både skoleledere, lærere og pædagoger", siger Birgitte Hannibal fra Venstre.

”Vi vil følge trivselsmålingerne og det opfølgende arbejde hermed meget tæt da forudsætningerne for at lære stiger jo bedre eleverne trives i skolen. Så vil vi have dygtige elever - skal vi også sikre, at trivslen er i top”, slutter Henriette Breum (V) og Birgitte Hannibal (V).

Publiceret: 19. Marts 2015 16:12
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt