Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Svar på Lars-Eric Foldagers fire spørgsmål om letbanen

Hanne Agersnap, M-KB og kandidat KV17 (SF)
Lars-Eric Foldager har i DGO stillet en række spørgsmål. Her vil jeg svare på dem:

1) “Hvor meget mere skal ejere (inden for en afstand af 600 meter fra letbanen) betale i øgede ejendomsskatter for at dække det årlige letbaneunderskud?”

Spørgsmål 1 lader sig ikke besvare. For det første kendes det årlige driftsunderskud ikke. For det andet ikke kun ejendomsskatter men andre indtægter eller besparelser, der vil kunne dække et evt. underskud. For eksempel selskabsskatter fra de nye virksomheder, der placerer sig i nærhed til Letbanen eller besparelser på busdriften.

Ejendomsskatteprocenten er jo ens i hele kommunen (landets syvende laveste), så hvis ejendomsskatten skulle stige for ejendomme tæt på letbanen, vil det være fordi ejendomsvurderingen stiger. Det kan jeg ikke vurdere om den vil samlet set inden for 600 meter afstand til letbanen. Nogle ejendomme vil givetvis blive mere værd, mens andre vil tabe i værdi.

2) “Hvorfor skal brugere af letbanen ikke selv betale fulde billetpriser, så grundejerne slipper for at dække underskudet?”

Det er en samfundsprioritering, at vi skal have infrastruktur. Det binder landet sammen og skaber rigdomme, at vi kan transportere os fra sted til sted rimelig hurtigt. Det er derfor en politisk beslutning, hvormeget man vil støtte kollektiv transport og privatbilisme. Skulle det være muligt for alle de, der benytter kollektiv transport, at benytte veje istedet, ville det kræve enorme investeringer i vejnettet, for ikke at tale om forurening og ressourceforbrug.

3) “Hvorfor må Lyngby-borgere ikke stemme ja eller nej til letbane gennem Lyngby?”

Af de samme grunde, som der er til, at vi ikke kan stemme om, vi vil have S-tog, motorvej eller brandbilskørsel igennem kommunen. Vi er en del af hovedstadsregionen i Danmark - selv om vi har noget, vi kalder kommunalt selvstyre er det afgrænsede områder, vi bestemmer over.

4) “Foreligger der estimater for hvor mange Lyngby-borgere, der vil benytte Letbanen?”

Der foreligger i hvert fald estimater over hvor mange, der vil benytte letbanen til og fra de forskellige letbanestationer. Lyngby-Taarbæk Kommune har interesse i alle borgere, der kører til og fra kommunen uanset om det er studerende, ansatte, handlende eller andre gæster - det er ikke kun Lyngby-borgeres brug af letbanen, der er vigtig for kommunen.

Publiceret: 09. November 2017 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

KV17: Se her, hvem partierne har som kandidater
KV17: Se her, hvem partierne har som kandidater
Det grønne område
Seneste
Det grønne område
Mest læste
Det grønne område
112