Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Søren P. Rasmussen svarer Jørgen Abrahamsen vedr. Letbanen

Søren P. Rasmussen, (V) skriver:

Kære Jørgen Abrahamsen,

Tak for din interesse omkring Letbanen og de beslutningsdygtige. Jeg vil her bidrage med lidt fakta til dialogen:

Letbanen er et samarbejde på tværs af 11 kommuner, Regionen og Staten. Lyngby-Taarbæk har af mange omgange gennem de sidste otte år truffet beslutninger i forhold til letbanen. Der har gennem årene været masser af dialog med borgere og høringer i forhold til letbanen, og der er blevet lyttet og løbende tilpasset.

Jeg sidder i Letbanebestyrelsen som repræsentant for de 11 kommuner og ikke kun for Lyngby-Taarbæk. Det var en enig kommunalbestyrelse, der pegede på mig som repræsentant, hvor jeg sammen med Karin Søjberg Holst fra Gladsaxe er valgt til at varetage alle 11 kommuners fælles interesser.

I Borgmesterforum sidder Sofia Osmani som borgmester og varetager Lyngby-Taarbæks interesser i forhold til Letbanen sammen med de 10 andre kommuner bag letbanen.

Det mødereferat, du har set på hjemmesiden www.dinletbane.dk, er et referat af et interessentskabsmøde og ikke fra de bestyrelsesmøder, vi har afholdt. Vi har bestyrelsesmøde hver anden måned. Det mandat, jeg agerer på i bestyrelsen, fastlægges af 11 kommuner bag letbanen i fællesskab.

Hvis du eller andre har spørgsmål vedr. Letbanen og mit arbejde i Bestyrelsen, er du velkommen til at skrive til mig på spr@ltk.dk, og jeg vil med glæde svare på spørgsmål.

Publiceret: 04. Januar 2016 14:50

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Det grønne område
Seneste
Det grønne område
Mest læste
Det grønne område
112