Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Sjove fakta om letbanen

Morten Spove, Lyngbygårdsvej 5a, Kgs. Lyngby

Efter at have læst debatindlægget fra Mogens Friis, ved jeg ikke, om jeg skal græde af grin over det, han siger, eller tudbrøle over hans uvidenhed.

Ja, det er rigtigt, at der kan forkomme sammenstød mellem letbanen og bilisterne, mellem letbanen og cyklister og mellem letbanen og de gående. Måske med dødelig udgang. Så langt er jeg enig med Mogens Friis.

Så kommer vi så til den anden del. Du har også, og vil altid have, risiko for sammenstød mellem lastbiler/busse/biler på den ene side og såkaldte bløde trafikanter på den anden side. Nogle af dem vil måske også have dødelig udgang.

For mig at se drejer det sig, om at letbanen og de øvrige trafikanter skal have tid til at vænne sig til hinanden og lære, hvordan man sikkert kan omgås hinanden.

Argumentet med, at letbanen dræber holder ikke. Det er de mennesker i trafikken, der ikke er opmærksomme på, hvad de laver.

Publiceret: 21. December 2017 15:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

Bøger
Forsiden netop nu