Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Sandheden om Lundtofte landsby

Viceborgmester Simon Pihl Sørensen, formand for byplanudvalget

Der har været lidt tvivl om processen i forbindelse med projekt Liv i Lundtofte, og nu prøver Venstre så at puste lidt til ilden her i DGO.

Lad mig slå følgende fast. Der er en omfattende borgerinddragelse undervejs. Vi har haft dialogmøder, vi har styregruppe med lokale aktører i forbindelse med projektet, og der kommer yderligere borgerdialog i forbindelse med forslag til helhedsplan.

Der er altså IKKE truffet nogle beslutninger om byggeri, men forslagene har været mange.

Sådan er det jo, når man samler mange aktører. Den eneste faste målsætning flertallet i kommunalbestyrelsen har, er at styrke bydelen, styrke skolen og sikre en god blanding af boliger. Sikre bydelen for fremtiden. Derfor bliver der, hvis man spørger mig, udviklet hvor det giver mening og bevaret dér, hvor vi skal bevare.

I min optik betyder det, at der ikke bygges yderligere i og omkring landsbyen – måske lige med undtagelse af det lidt forpjuskede område ved Lundtofte Gamle Skole op mod Lundtofteparken. Jeg er 100 procent sikker på, at borgmesteren har det på samme måde. Vi skal måske se på en bedre udnyttelse af de rekreative område, men ikke på at plastre gadekæret og området omkring til. Så er den ikke længere.

Derimod skal vi ombygge, vi skal skabe sammenhæng og vi skal udvikle i de områder, hvor det giver mening. Særligt intensivt bliver det ikke – hvis man ser bort fra det område, der allerede er planlagt i og omkring DTU. Bare for en god ordens skyld, nu hvor der er gået valgkamp i den.

Publiceret: 16. Februar 2017 14:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Det grønne område
Seneste
Det grønne område
Mest læste
Det grønne område
112