Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Sammen er vi stærkest

Kasper Haagensen, kandidat til KB (S)
Der er mange forventninger til vores unge i dagens Danmark. De skal præstere på rekordtid i skolen, i et tæt pakket skoleskema med meget lange dage. Alt i mens skal de unge på samme tid skabe en sammenhængende dag mellem skole, eftermiddags aktiviteter og vennerne.

Det er ikke nogen let opgave at leve i et performanceorienteret miljø konstant. De unge i Danmark har ikke fået det nemmere de sidste 20 år. Tværtimod er deres mentale trivsel kun gået én vej, og det er nedad. De sover dårligere og i kortere tid, livstilfredsheden er faldende, og deres stress vokser.

Derfor er det også godt, at Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole (LTU) er gået sammen med Fællesrepræsentation for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk (FIL) om at skabe fokus om emnet, med en aften i selskab med ungeforsker Søren Østergaard. Aftens program handler om Unge, Fritidsliv og Voksenforventninger, som foregår mandag 4 september på Virum Gymnasium.

Det er ikke tilfældigt, at LTU og FIL går sammen om et sådant arrangement, for begge parter ser helheden i børns hverdag. Det er jo de samme unge, som vi møder i skolen, på LTU og i en af de mange frivillige foreningerne om eftermiddagen eller aften.

Vi har en forpligtigelse som kommune til at går sammen om at skabe de bedste rammer for vores unge. Dette gælder både, når de går i skolen, og når de deltager i foreningslivet efter skoletid. Jeg kan håbe, at der over tid kan dannes stærkere samarbejdes bånd mellem skolerne og foreningslivet, for sammen er vi stærkest.

Publiceret: 06. September 2017 18:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere