Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Sager om navngivning er pinlig

Mette Hoff, M-KB (S)

Navngivning af institutioner og nye veje i kommunen er ikke altid let - slet ikke når politikere stiller forslag, der er useriøse. Inden for de sidste måneder er dette sket to gange. Senest i forbindelse med navngivningen af den nye vej på Dyrehavegårds jorde, hvor Novozymes får adresse.

Der har været flere vejnavne i spil, som alle har haft en relation til området, skoven eller hjortene i Dyrehaven. På Teknik- og Miljøudvalgets møde i marts besluttede udvalget sig for Sika Alle alternativt Mycelievej.

Efter kommunalbestyrelsesmødet i begyndelsen af april blev sagen imidlertid tilbagesendte til Teknik- og Miljøudvalget, idet man ved nærmere eftertanke fandt det uhensigtsmæssigt, at vejen blev opkaldt Sika Alle, da Sika på trods af en anden stavemåde kan forbindes med den dødelige virus i Syd- og Mellemamerika.

Det er så i genbehandlingen af sagen, at Venstre stiller forslag om, at vejen skal hedde 'Polo Alle'.

Nogen finder sikkert forslaget morsomt, men jeg opfatter det alene som en politisk provokation, som udover at være barnligt også er uværdigt i forhold til Novozymes, der i den grad har spillet positivt og ansvarsfuldt ind i lokalområdet.

Det andet tilfælde, jeg her kort vil nævne, er i forbindelse med navngivningen af de nye omsorgs- og plejeboliger på Buddingevej. Her foreslog Radikale Venstre, at boligerne skulle kaldes 'Omsorgsbuddingen' - useriøst og i mine øjne nedgørende.

Fremadrettet håber jeg, at både Venstre og Radikale Venstre vil bruge deres energi mere seriøst.

Publiceret: 06. Maj 2017 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere