Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Pynter på historien om cpr-numrene

Robert Cole, Lyndtofteparken 7, Kgs. Lyngby
Det er et sjældent rodet forsøg på at pynte historien op omkring de lækkede CPR-numre. desværre så roder du tingene lidt rigeligt sammen.

Du starter med at bilde læserne ind, at jeg rettede en skarp kritik over DAB’s lækkede CPR-numre på afdelingsmødet. Det var du vist den eneste, som hørte, for det eneste, jeg spurgte om, var, hvem som skulle betale for, at ejendomsfunktionærerne rendte rundt og samlede det famøse bilag ind igen.

Det næste, som du blander lidt sammen, er, at DAB’s undskyldning på afdelingsmødet blev givet inden, det ordinære afdelingsmøde startede, men at DAB efter afdelingsmødet havde forsøgt at tilkendegive, at afdelingsmødet havde godkendt beretningen og derved også den famøse undskyldning.

Hertil konkluderede jeg, netop som du skrev, at de to ting ikke hang sammen, men, hvis de var blevet sammenkædet, kunne have foranlediget, at Lundtofteparkens bestyrelse måtte trække sig tilbage, hvis beretningen var blevet stemt ned.

Omkring forsøget på at trække en dårlig fjernvarmetilkobling ned over beboerne i Lundtofteparken, så hjælper vi jo netop den, som du skriver ”hårdt pressede afdelingsbestyrelse”, ved ikke at godkende det planløse projekt uden fremtidsvision.

Jeg tror, at du er blandt de eneste, som bemærkede, at nogle af eksperterne var kommet for sent, men der var bred enighed om at fremlæggelsen af tilkoblingsforslaget var en rodet forestilling. Dette gjaldt også blandt bestyrelsen, og formanden tilsluttede sig da også dette.

Sluttelig så vil jeg bede dig læse det netop udsendte referat fra afdelingsmødet. Her kan du se, hvordan DAB manipulere med referatet, ved både at skrive hvad der skete, men samtidig tilføje nogle beregninger omkring mit forslag, som aldrig er blevet nævnt på afdelingsmødet, og som er stærkt manipulerende til fordel for DAB’s forslag til fjernvarmetilkobling, og samtidig så blev kravet om en uvildig beregning fra et rådgivningsfirma om investering og løbende besparelser ’glemt’ i referatet.

Så på næste møde skal vi nok ikke regne med, at vi bliver bedre orienteret. Kald det injurier eller ej.

Publiceret: 16. December 2017 09:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt