Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Politiske profetier, holder de - eller?

Mogens Friis, Langs Hegnet 39, Kgs. Lyngby
Storms Petersen ord om, at det er svært at spå om fremtiden, gælder også i kommunalpolitik.

Folketinget og EU lægger begrænsninger ind i kommunernes økonomiske handlefrihed. Kommunerne skal fx opfylde et likviditeteskrav, et servicekrav, og i et vist omfang er man også underlagt en anlægsbegrænsning, og mange andre ting.

Det er kun omkring cirka 20 procent af økonomien, kommunerne kan disponere frit uden hensyntagen til anden overordnet lovgivning.

Det er imidlertid ikke det, der fylder hele valgkampen og debatten helt ud til kanten. Det handler mere om magt og magtkonstellationer i mere eller mindre ligegyldige spørgsmål for at nå den eftertragte borgmesterpost, som ikke er en ultimativ central post, uden begrænsninger, heller ikke i LTK, men en vigtig påvirknings- og afbalanceringspost med stærkt begrænsede handlemuligheder.

I letbanespørgsmålet er der reelt fuld enighed i byrådet, og konservative har stemt for letbanen både i Folketinget og i byrådet. Deres påståede modstand ville ellers tilsige, at man havde stemt imod.

Konservative kan ikke undskylde sig med, at det er fordi de vil tage ansvar, for letbanen er reelt en økonomisk ’dødssejler’, som aldrig burde have være et kommunalt anliggende på 22 procent af anlægsomkostningerne for LTK. Dertil kommer det efterfølgende langsigtede driftsunderskud og det kritiske samfundsmæssige økonomiske tab, som både Infrastruktur- og Produktivitetskommissionen har påpeget.

Det ’onde dyr’ i åbenbaringen i den lokale andedam kan vel først og fremmest tilskrives Socialdemokraterne med viceborgmester Simon Pihl Sørensen i spidsen, der behændigt igennem to valgperioder ’dygtigt’ har manipuleret først Konservative ud på sidelinjen ved at støtte Venstres borgmesterkandidat, og dernæst skubbe Venstre ud af borgmesterposten ved det seneste valg. Den efterfølgende splittelse i Venstres byrådsgruppe tilsiger, at der stadig ikke er kommet styr på den politiske linje.

Simon Phil Sørensens strategi og dygtighed til at splitte byrådet ser ud til at virke, bortset fra problemerne ift. sine egne vælgere, der nu rører på sig, mon ikke han nok en gang behændigt skal lykkes med sine manipulationer. Han er kendt for at gå helt til kanten (på Borgen blandt sine egne) og er endda blevet fri for strafansvar for eksempel i retssagen, som medunderskriver på lånepapirer, i sagen om et af Henriette Kjærs (K) mands, Erik Skov Pedersens, projekter, hvor denne fik en hæftestraf. Om Simon Pihl Sørensen selv en dag bliver borgmester, vil jeg stærkt tvivle på, han bliver aldrig populær blandt sine egne eller borgerne.

Venstre med tidligere borgmester Søren P. Rasmussen kom i sin valgperiode med spare- og effektiviseringsforslag og en overbudspolitik på budgetområdet, der ikke kunne indfries i den sidste ende. Midt i sparebudgetforhandlingerne og gik han til kommunalt betalt KV valg-coaching på Hotel Scandic til 66.000 kroner som borgmester. Halvdelen af et luksussparebudgetseminar på Bernstorff Slot i Gentofte Kommune blev aflyst midt i en weekend, fordi jeg gav et tip til Det grønne Område.

Det er først og fremmest borgerne, der er taberne i det politiske spil, hvis ikke der rettes op i fallitboet. Jeg taler ikke om et økonomisk fallitbo endnu – det vil komme af sig selv pga. letbanen, men om det moralske når man handler hen over hovedet på borgerne og deres interesser.

Vi taler om et projekt til over en milliard kroner, som bestemmes af kun ganske få personer i kommunen. Der bliver travlt ved håndvasken, når projektet skrider økonomisk, og problemerne vælter ind – for det kommer de til.

Det er ikke en ordentlig eller redelig politik fra nogen af de siddende politikere i LTK, der ikke tør udlægge en afstemning om letbanen ved KV17.

Publiceret: 06. Oktober 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt