Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Politisk ansvarlighed i regionen søges

Dorthe la Cour,
M-KB (K)

Enhver ved, at tidsfaktoren er afgørende i et kræftforløb. Det er derfor en skandale, at indførelsen af Sundhedsplatformen har forårsaget manglende overblik over, om patienterne behandles til tiden. Det kræver handling nu.

Hvor meget skal der til, før Region Hovedstadens øverste ansvarlige – både politiske og administrative - erkender, at Sundhedsplatformen ikke fungerer? Jeg fristes til at bruge ordet skandale. Overskrift på overskrift fortæller, at medarbejderne på hospitalerne sinkes markant i deres arbejde, patienter hverken indkaldes eller behandles til tiden. Der er tale om et sammenbrud. Tallene taler deres tydelige sprog. I 1. kvartal af 2017 er der alene registeret 505 forløb med kræftpatienter – det forventelige antal kræftpatienter i kvartalet er 1200. Det er et fald på tæt med 60 procent! Der er næppe tale om en mirakelkur mod kræft i Region Hovedstaden, men slet og ret tale om, at patienter ikke får den nødvendige behandling. Systemet vinder altså over patienterne.

Det er 14 måneder siden, Sundhedsplatformen gjorde sit indtog på regionens hospitaler, og siden starten har tilbagemeldingen været klokkeklar: Systemet er en tidsrøver, og tiden tages fra patienterne. Man har fra de ansvarlige i regionen valgt at se bort fra disse fakta og bare ladet skandalen udvikle sig.

Der er god grund til at huske på, at tingene fungerede ok før platformens indførelse. Løsningen er derfor at hente lægesekretærerne tilbage på hospitalerne og få systemet til at fungere igen. Find dernæst ud af, hvad der skal til for at få platformen til at virke, igangsæt en ekstern evaluering, skaf input fra medarbejderne og få det til at fungere. Drop den forventede besparelse på mere end 100 mio. kr. Den eneste besparelse, der kommer ud af dette, er rent ud sagt morbid. Der spares penge, fordi patienterne ikke behandles.

Stop skandalen. Gør noget nu.

Publiceret: 09. Juli 2017 09:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt