Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Patientpleje handler også om værdighed

Johanne Sand, privat sygeplejerske, Rudersdalsvej 122, Holte

Sygdom og sundhed handler ikke kun om behandling men i lige så høj grad om de lange og mange dage, hvor man som patient er indlagt. Hvor der ventes på stuegang, ventes på svar, på undersøgelser. På en sygeplejerske, en læge, en transport. Og ikke at forglemme det efterfølgende rehabiliterende forløb.

Målet for vores verdensklasses sundhedsvæsen må derfor altid være ikke kun at få patienten levende hjem, men allervigtigst, hjem med værdigheden i behold.

Ventetidsgarantien har haft det heldige udfald, at rigtig mange ressourcer er blevet ledt til de akutte afsnit og dér, hvor udredning og diagnose stilles. Min oplevelse er, at vi virkelig er blevet dygtige her. Den del fungerer.

Men som vi ved, må man ofte tage fra de rige for at give til de fattige. I dette tilfælde er der nok nærmere blevet taget fra én synkende skude for at holde en anden oven vande.

Og det er her, det med værdigheden kommer ind i billedet. For den halter det med i ældreplejen, ligesom den halter i forhold til alle de tusinder andre patienter ,der hver dag er i kontakt med det danske sundhedsvæsen.

Og hvad er værdighed så for en størrelse, sådan helt ind i hjertets mest rene og sårbare form?

For mig er værdighed, at man som syg og afkræftet bliver tilbudt et bad, en ren seng at ligge i, koldt at drikke, eller varmt. En mave der fungerer trods store doser smertestillende medicin. At du tilbydes hjælp til mobilisering. Frisk luft, smertestillende medicin, før det begynder at gøre ondt, at du bliver set som dig, et individ med individuelle behov og ressourcer. At der er ro og rum til samtalerne, hvor den syge får tid til at tænke, være og mærke efter.

Hvor personalet ikke er på vej videre, før de har åbnet din dør. Hvor nærværet er reelt og ægte, og et ord er et ord. Hvor du som patient kan regne med, at der bliver fulgt op på de ting, I har talt om.

At viden bliver videreformidlet til relevante instanser, og at du ikke selv som patient skal sørge for, at dine blodprøvesvar bliver analyseret og en eventuel behandling igangsat.

Hvor du får den behandling og pleje, du har behov for, også selvom du ikke har en pårørende som kender én, som kender én, der råber højt og tager din plads.

For lad os nu være ærlige, det er sådan det er. Den, der råber højest, kommer først til og får mest. Desværre.

Værdighed er for mig, at man som patient tør overlade sit liv i sundhedspersonalets hænder. Hvile sig og komme sig med tiltro til, at alle os omkring vedkommende sørger for at løsne knuderne og få alle ender til at mødes.

To varme hænder er for nogle måske en fortærsket kliché nu til dags.

Men det er det ikke for os, der har dem, de varme hænder. Og det er det slet ikke for dem, der har brug for dem.

Nu vil nogle måske sidde og hidse sig op over at jeg som privat sygeplejeske skriver sådan her, i og med at jeg tjener min løn ved at tilbyde mig til dem, der kan betale.

Ikke desto mindre forsvinder behovet ikke for varme hænder, der har det forkromede overblik, såfremt jeg og mange andre private tilbud forsvandt. Tværtimod.

Vi er her, og jeg tror, at vi er kommet for at blive flere. Vi er her udelukkende og kun fordi, der er brug for os, og behovet bliver større og større. Som afdelingernes bemanding er i dag, er du sikret en ny redt seng og et varmt bad hver dag, såfremt du har din egen privat sygeplejerske med under indlæggelsen.

Jeg tænker, at man måske fra politisk side skulle begynde at betragte os som et reelt tilbud, en medspiller, en hjælp. Ikke som en luksusvare. Men som en del af løsningen.

Det er superfint, at alle patienter får en diagnose inden for 14 dage. Men hvad gør man med den, hvis der ikke er nogen til at samle én op?

Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke har den store forstand på sundhedsøkonomi og -politik. Jeg forestiller mig at dette er ganske komplicerede områder, siden dets udfordringer ikke rigtig synes at kunne løses til gavn for patienter og sundhedsmedarbejdere.

Derfor ingen kritik herfra, for hvem skal kritisere for det, man ikke selv kan løse?

Mit indlæg har derfor kun det formål at gøre alle dem, der ved, hvad der skal til, og som har magt til at beslutte og bestemme, opmærksomme på, at værdigheden er ved at forsvinde. At der er noget om, at man skal have et stærkt helbred for at komme nogenlunde stabil og rask hjem efter en indlæggelse.

Jeg vil så gerne rette jeres opmærksomhed hen imod det faktum, at tiden og roen er forsvundet - hånd i hånd med patienternes værdighed.

Det er trist, og det er ærgeligt. For I skal vide, alle jer hårdtarbejdende politikere, at vi er herude. Alle os som så gerne vil lindre lidelse og holde patienternes liv i vores hænder.

Sundhed handler ikke kun om at fikse, få igennem og afslutte. For at sundhed og et sundhedsvæsen i verdensklasse overhovedet kan give mening, må udgangspunktet være at få patienten levende hjem med værdigheden i behold.

Publiceret: 25. November 2017 15:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt