Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Ny handlingsplan for reduktion af støj i Lyngby

Allan Nielsen, Kandidat KV17 (DF)
Lyngby-Taarbæk er en dejlig kommune, som summer af liv og aktivitet. Noget af den summen er, som John Tefke (K) skriver, foranlediget af trafik-afviklingen i kommunen.

Derfor har Lyngby-Taarbæk Kommune fornuftigt nok en støjhandlingsplan, som er baseret på en opgørelse over antallet af støjbelastede boliger og personer langs vejene i kommunen udarbejdet af et større konsulentfirma.

Kommunen skal så have foretaget en løbende støjkortlægning og udarbejde en ny handlingsplan hvert femte år. Da den nuværende plan er fra 2013, skal det ske næste gang i 2018.

Hos DF Lyngby mener vi, at det generelle indtryk er, at der er et for højt støjniveau fra veje og andet infrastruktur for mange steder i kommunen.

Vi så gerne, at der hvert år i budgetterne løbende blev afsat midler til reduktion af støj, så vi over en årrække hurtigere kan få nedbragt det antal af mennesker, der lever i områder hvor den vejledende grænseværdi for støjniveauet overskrides betragteligt.

Der er gode samfundsmæssige grunde til at gøre noget ved støjproblemer.

Undersøgelser i Danmark og andre steder i Europa viser, at støj over grænseværdierne er forbundet med alvorlige helbredsmæssige problemer såsom forhøjet blodtryk og hjertesygdomme.

Andre undersøgelser påpeger en forhøjet risiko for slagtilfælde for mennesker, der lever med et forhøjet støjniveau. Der er derfor både livskvalitet og god samfundsøkonomi at hente i støjreduktion.

Vi ser frem til at samarbejde med den kommende kommunalbestyrelse om at få udarbejdet en ny handlingsplan på dette vigtige område.

Publiceret: 06. November 2017 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

KV17: Se her, hvem partierne har som kandidater
KV17: Se her, hvem partierne har som kandidater
Det grønne område
Seneste
Det grønne område
Mest læste
Det grønne område
112