Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Nej til letbanen i Kgs. Lyngby

Vibeke Lentz, Agermånevej 5, 2800 Kgs. Lyngby

Hvor må de handlende i Kgs. Lyngby glæde sig til, at man bygger en letbane gennem hele byen.

Tænk på, hvor mange timer de kan snakke og drikke kaffe, for der vil komme under 50 procent af, hvad der er af kunder i forretningerne i dag.

Allerede nu kan man se mange tomme forretningslokaler både i Storcentret og på Lyngby Hovedgade.

Når så et eventuelt byggeri er færdigt, skal forretningerne ikke tro, at der vil komme mange flere kunder, for det vil være helt umuligt at komme til og gennem Lyngby, og parkeringspladser vil der ikke være ret mange af.

Og så skal man huske, at alt i Kgs. Lyngby vil blive dyrere, for eksempel leje af forretningerne, boliger og andet, så hvem vil have råd til det, når der næsten ingen kunder kommer.

For hvem skal betale for den fadæse, som den nuværende kommunalbestyrelse og regionen er ved at lave, det skal borgerne, forretningerne og andre, der har kontorer og arbejder i kommunen.

Alle de mennesker, der bor og arbejder i Lyngby vest på den anden side af jernbanebroen, vil aldrig kunne komme til Lyngby centrum, og mange er allerede begyndt at handle andre steder, i for eksempel Bagsværd, Herlev, Holte, da det allerede nu er håbløst ar komme igennem Lyngby, og hvad vil det så ikke blive, hvis man bygger en letbane.

Jeg tænker på, at man i Odense har måtte opgive at gøre letbanen færdig, da man havde glemt at tage renteudgifterne med i budgettet, derfor bliver deres letbane meget dyrere end beregnet. Hvad vil der ikke ske her i kommunen? Hvis man vil presse en letbane igennem, så begynd med at bygge i Ishøj, for så vil letbanen aldrig komme til Kgs. Lyngby.

Der er ikke brug for nogen letbane, da mange tager andre veje til deres hjem, for eksempel busserne langs motorvejen ind til København, eller tager bussen til deres hjem uden at købe eller stoppe i Kgs. Lyngby.

Der er overvejelser om at starte et nyt parti i kommunen, som vil stille op til kommunalvalget med det ene formål at forhindre en letbane.

Publiceret: 18. Marts 2017 16:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt