Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Nej tak til etablering af en letbane gennem Kongens Lyngby

Vibeke Lentz,Agermånevej 5, Kgs. Lyngby, og Torben Pedersen, Bernhard Olsensvej 32, Virum
Som det fremgår, er der en heftig debat om en letbane på Ring 3, og især om den skal gå gennem Lyngby Centrum.

Vi er mange borgere i Lyngby-Taarbæk Kommune, der frygter for konsekvenserne af en letbane gennem Lyngby Centrum.

Hvorfor skal vi egentlig have en letbane? Letbanen er jo slet ikke det primære mål! Politikerne ønsker kun en letbane for at kunne få Folketingets accept til omfattende byudvikling/byfortætning! Er det dette borgerne ønsker? Næppe!

Lad os fortælle politikerne, at tankerne om en letbane gennem Lyngby Centrum er baseret på urealistiske forestillinger om, hvad der kan lade sig gøre i praksis.

Ydermere den gældsforpligtigelse, i størrelsesorden en milliard kroner, som kommunen kommer til at påtage sig ved at sige ja til letbanen. Dette vil medføre serviceforringelser, der vil kunne mærkes på ung som gammel flere generationer frem!

Lad os derfor sende et klart signal til politikerne, med et ’Nej tak til etablering af en letbane gennem Kongens Lyngby!’. Signalet sendes ved at afgive sin stemme på et af nedenstående links. Underskrifter på begge underskriftindsamlinger dækker en protest mod en letbane gennem Lyngby centrum:

skrivunder.net/nej_tak_til_etablering_af_en_letbane_gennem_kongens_lyngby

samt

skrivunder.net/StopLetbanen

Husk at besvare mailen, som kommer fra ’skrivunder.net’, der er til for at sikre mod fup-underskrifter!

Vibeke Lentz har sammen med Karen Christensen indsamlet håndskrevne underskrifter:

Tirsdag 27.05.2014 afleverede Vibeke Lentz 436 underskrifter til borgmesteren.

Mandag 29.09.2014 afleverede Vibeke Lentz 396 underskrifter til borgmesteren.

Mandag 27.10.2014 afleverede Vibeke Lentz og Karen Christensen 925 underskrifter på borgmestersekretærkontoret

Til dato er der indsamlet yderligere 635 + 512 underskrifter under ’StopLetbanen’ samt ’nej_tak_ til_etablering_af_en_letbane_gennem_kongens_lyngby’.

Begge underskriftindsamlinger findes på ’skrivunder.net’ og dækker begge, at vi siger ’NEJ! til etablering af en letbane gennem Kongens Lyngby!

Sofia Osmani har 14. juni 2017 meddelt, at kommer vi med cirka 3.000 underskrifter mod en letbane gennem Kongens Lyngby, da vi hun tage letbanen op til genovervejelse! Vi har til dato indsamlet (436 + 396 + 925 + 635 + 512) = 2.904 underskrifter mod en letbane gennem Kongens Lyngby! Lad os nu få de sidste underskrifter med, så vi kan blive fri for letbanen!

Det er yderst vigtigt, at vi får så mange med som overhovedet muligt.

Alle, der har selv den mindste relation til Kongens Lyngby, f.eks. kommer der jævnligt, handler i Lyngby, har familie, som bor der etc. bør skrive under.

Publiceret: 25. November 2017 09:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område