Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Mens vi venter på udbuddet for letbanen

Af Peter Linde, næstformand for Socialdemokratiet

Tak for svarene på mit læserbrev 'Anlægsbudgettet for letbanen skal holdes'.

Dan Bælum kan godt få ret i, at forudsætningen for det reserverede beløb ikke holder, selv om der er en reserve på 30 procent. Venstres Søren P. Rasmussen, Lyngby-Taarbæks medlem af letbanens bestyrelse, sagde da letbanen blev udbudt, at ”Vi har tilpasset udbuddet, så vi får mere konkurrence.” Jeg håber, den forrige borgmester får ret.

De 22 procent, man i forrige valgperiode forhandlede, at Lyngby-Taarbæk skal betale for opførelsen, er allerede et ret pænt bidrag. Lyngby-Taarbæks estimerede andel af opførelsesudgifterne er 434 mio. kr. Afdraget over 40 år svarer det til 16,3 millioner kr. om året eller 295 kr. pr. borger. Det er den kant socialdemokraterne sætter. Alt det er der ikke noget nyt i. Samtidig skal vi huske, at letbanen også giver indtægter fra nye boliger og arbejdspladser, øgede indtægter til borgerne og et stærkere forretningsliv. Så langt er investeringen i balance, hvis anlægsbudgettet holder.

Nils Peter Astrupgaard skriver, at der er andre udgifter, for eksempel rør i jorden eller trafikomlægninger, der kan ændre sig og påvirke det samlede billede. Alle investeringer skal medregnes. I mit indlæg skrev jeg om det, Lyngby-Taarbæk Kommune skal betale direkte til letbanen, fordi det er det udbud, der snart foreligger.

Lars-Eric Foldager efterlyser en afklaring om de kommende driftsudgifter. Det gør jeg sådan set også i mit læserbrev, for driftsudgifterne kan godt lægge op til 50 procent til afdraget på anlægsudgifterne om året.

Jeg opfordrede borgmesteren, viceborgmesteren, vores medlem af letbanens bestyrelse og vores lokale valgte folketingsmedlemmer til at tage dette punkt op med Folketinget og de andre kommuner.

En ting er, at vi skal betale 22 procent af de 11 kommunes andel af opførelsen, selv om vores befolkningsandel kun er 13 procent. Men når letbanen er opført og betalt, er det så ikke befolknings- eller passagergrundlaget, der burde være grundlaget for fordelingen af driftsudgifterne? En afklaring af dette må være en del af den samlede pakke.

Efter kommunalvalget i 2013 behandle økonomiudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune letbanen, og der blev ført til referat: ”Borgmesterforummet mellem de 11 kommuner drøftede det forventede driftsunderskud på letbanen, og det blev aftalt, at der senere skal være et forhandlingsforløb omkring fordelingen af driftsunderskuddet.”

Jeg er blevet spurgt, om jeg er gammel nok til at kunne huske de gamle sporvogne. Det er jeg. Jeg kan også huske træsæderne i sporvognene og de hårde plastiksæder med revner i busserne. Og ikke mindst den manglende komfort med opbremsninger, ryk og larm.

Nogle af modstanderne af Letbanen sammenligner vedholdende letbanen med de gamle sporvogne. Som om verden står stille. Alle transportformer har mere komfort i dag end for 50 år siden. Og helt ærligt. Når man sidder i en bus, sidder man ikke og læser eller snakker med hinanden, som man gør i et tog, metro eller letbane på skinner. I en bus sidder man og holder øje med, hvor man skal af. Og man kan ikke gå i midtergangen, når bussen kører, drejer og bremser.

Letbanen binder vores fem udgående togforbindelser fra hovedstaden sammen på tværs, som tværmaskerne i et edderkoppespind. Stationerne langs Letbanen vil være rammen om byudvikling, ligesom da S-togsstationerne blev bygget. Så letbanen er på mange måder en anderledes og bedre løsning. Spørgsmålet er, om den bliver for dyr, når vi fratrækker de indtægter den også giver. Det ved vi, når tilbuddene foreligger og der er en samlet forhandlingsløsning, man kan tage stilling til.

Publiceret: 12. April 2017 10:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt