Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Lyngby-Taarbæk vil også være en grøn kommune fremadrettet

Finn Riber Rasmussen, M-KB (S)
Det er bekymrende at læse indlæg, der prøver at skræmme kommunens borgere med, at Lyngby-Taarbæk Kommune er ved at udvikle sig til en beton-by.

Intet er mere forkert.

Der er heldigvis bred enighed i kommunalbestyrelsen om at værne om de grønne området i kommunen.

Lyngby-Taarbæk Kommune har masser af smukke grønne områder, som beriger vores borgere. Lad mig nævne bare nogle af dem:

Brede Park, Slotsparken, Frederiksdal, Runde Bakke, Lyngby Sø, Sophieholm, Dyrehaven, Lundtofte Landsby, Troldehøj, Virum Parken, Mølleådalen, Ravnholmskoven og Raadvad. Og nu reetableres Fæstningskanalen som en blå kile gennem bymidten.

Vi har i kommunen oceaner af smukke grønne områder, som kærligt værnes om.

Jeg er personlig glad for, at der ikke blev bygget Superliga-stadion, Bilka, plejehjem eller kæmpe hospital på Dyrehavegårds Jorder, og jeg er også meget glad for, at 65 procent af arealet får lov at henligge som grønt område til gavn for blandt andet de mange borgere, der har hestehold og hestesport som fritidsinteresse.

Publiceret: 14. Juli 2017 13:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere