Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Lyngby-Taarbæk mangler ordentlige og billigere boliger

Anette Skafte, spidskandidat til KB (DF)

Det er meget glædeligt, at der nu er et flertal omkring opførslen af den flotte bygning på Skovbrynet i Sorgenfri, som kommer til at danne rammen om både studie/ungdomsboliger og seniorboliger.

Man har også netop givet grønt lys til opførslen af 244 boliger i et helt nyt boligområde ved Trongården syd for det kommende Novozymes.

Der er mange pendlere, som har job i kommunen, og der vil komme yderligere når flere firmaer kommer til.

Så her får de muligheden for et spændende og attraktivt område at bo i, når ELF Development får opført disse blandede familieboliger, som vil blive privatudlejning og ejerboliger.

Ja, det glæder mig meget, at vi får flere boliger til Lyngby-Taarbæk kommune. Jeg vil slet ikke lægge skjul på, at det er og altid har været en af mine mærkesager, som jeg arbejder for.

Det, jeg især vil arbejde for, er at vi får opført flere ordentlige almene boliger, der er til at betale for almindelige lønmodtagere, unge studerende- som ikke opfylder kravene til en ungdomsbolig. Vi mangler boliger for de enlige med og uden børn og den aktive pensionist, som ikke længere magter hus og have.

Som boligsituationen ser ud nu er det ikke mange, der får chancen for at bosætte sig og stifte familie i Lyngby-Taarbæk kommune – og slet ikke så længe det kun er private investorer, som opfører dyre private lejeboliger og ejerlejligheder.

Vi i Dansk Folkeparti mener, at den almene boligsektor skal styrkes og forbedres. At vi kommer de lange ventelister til livs, så folk faktisk får tilbudt en bolig inden for acceptabel tid, at man også har mulighed for et skift fra den ene bolig til den anden, hvilket pt. er helt håbløst. I dag kan man risikerer at stå på venteliste til en ganske almindelig to-tre værelses lejebolig i rigtig mange år, uden at få så meget som et eneste tilbud, og stadigvæk stå som nummer 450 på listen efter ti år.

Så hvis kommunen kun tænker på dem, som har råd til dyre ejerlejligheder, privatudlejning og ungdomsboliger. Hvis de ikke tænker på at 'investere' i almene boliger, kommer vi aldrig de lange ventelister til livs.

Eller ønsker man en kommune kun for de rigeste?

Publiceret: 06. Juli 2017 09:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt