Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Lyngby-Taarbæk Kommune har lært af strudsen

Henrik Saabye, tidligere ansat hos Lyngby-Taarbæk Kommune, Tokkekøbvej 51, Allerød

Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune tvinger indirekte medarbejdere, der arbejder i kommunen, til at acceptere dårligt psykisk arbejdsmiljø, og forlanger at medarbejderen skal affinde sig med intriger, bagtalelser, og falske påstande.

Det sker, når henvendelser til egen leder bliver overhørt og fordrejet, når en centerchef forholder sig passiv, når direktionen bager "rævekager" i samarbejde med den, der klages over, og i sidste ende også af kommunalbestyrelsen ved at være forudindtaget.

Hertil kommer, at kommunalbestyrelsen vælger at ignorere oplysninger om overtrædelse af medarbejdernes ytringsfriheden. Man er endda så arrogante, at man end ikke gider svare på henvendelser, men har sikkert forhørt sig lidt hist og pist og bekræftet hinanden i, at den der ikke bare lader sig affeje, jo bare er et brokkehoved, man ikke behøver at tage sig af.

Læs kommunalpolitikernes mening om en whistleblowerordning her.

Undertegnede har endnu ikke fået nogen relevant reaktion eller en forklaring på, at man indleder en fyring på grund af en henvendelse til direktionen. En fuldt lovlig og yderst loyal henvendelse om manglende lederskab og illoyal optræden fra ledelsens side.

Hvad hjælper kommunens fine ord, om hvilke krav man har til kommunens ledere, for når det kommer til stykket, drejer det sig mest af alt om at lægge låg på i stedet for at se på forholdene. Hvordan kan der være, at en ledelse kan undlade at arbejde med henvendelser fra Arbejdstilsynet, undlade at arbejde med resultaterne fra dyre Rambøll-undersøgelser, bruge offentlige midler til at lukke munden på medarbejdere, der påpeger mangler, undlade at gennemføre MUS, præsentere en fiktiv virkelighed, der er svær at genkende, undlade at holde brand- og evakueringsøvelser, modarbejde pædagogiske tiltag, ansætte medarbejdere med lovning på, at der ikke indgik tunge løft i arbejdet, hvilket desværre var tilfældet, og som efterfølgende afstedkom sygefravær, nægtet opsætning af lamper ved utilstrækkelig belysning, afvist at følge kommunens anbefalinger om ekstrem dårlig akustik i opholdsrum for autister, og jeg kunne blive ved.

Det kan de, fordi de kan komme afsted med det, fordi de får lov, men af hvem? Ja, for nogen ser gennem fingrene med det, der er nogen, der ikke passer deres job ordentligt, og som ser bort fra, at kommunens egne undersøgelse af arbejdsmiljøet, der har givet ledelsen på Chr. X dumpekarakter. Men når en almindelig medarbejder så pipper, skal vedkommende hurtigst muligt ud af vagten, hvilket da også fremgår af intern mail, som er sendt til borgmesteren.

Jeg spørger bare, hvad er problemet i et demokratisk samfund, at en medarbejder henvender sig til kommunens direktion? Har man noget at skjule? Hvad er der galt med en dialog med menigmand? Hvordan kan det være, at man ikke vil se på de faktiske forhold og forholde sig åbent og uden forbehold.

Her gik jeg troede, at Lyngby-Taarbæk var en del af Danmark, og at man bestræber sig på at følge landets love og bestemmelser. Ok, der er måske ingen grund til at overdrive, men lad mig så sige, overholde, ja, med visse undtagelser. Lad mig slutte af med et citat af Søren Pind: "Det er afgørende for et velfungerende demokrati, at bl.a. sygeplejersker, pædagoger, lærere og fængselsbetjente deler deres viden i den offentlige debat."

Lyngby-Taarbæk Kommune er blevet forelagt læserbrevet og svarer: ”Lyngby-Taarbæk Kommune kommenterer ikke på personalesager og har derfor ikke kommentarer til sagen.”

Publiceret: 14. Februar 2017 11:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

Annonce
Fik du læst
Annonce
ANNONCER
Se flere