Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Lyngby-relevant letbaneborgermøde?

Richard Pade, Gartnersvinget 24, Kgs. Lyngby

Ifølge Henrik Brade Johansen bliver der i august arrangeret et borgermøde om letbanen specifikt for Kgs. Lyngby.

Det kunne være en god idé, da oplysninger og materiale på letbaneselskabets hjemmeside i almindelighed og om Kgs. Lyngby-forhold er mangelfuldt.

Men kan potentielt interesserede borgere være sikre på, at de deltagende repræsentanter fra letbaneselskabet kan svare på Kgs. Lyngby-relevante spørgsmål ved denne lejlighed?

Både større og mindre væsentlige spørgsmål trænger sig på:

Indflydelsen på skatterne i kommunen fra letbanens anlæg inklusive tilkøb samt driften?

Kommunens årlige merudgift til boligstøtte, hvis Statoil-tanken på Lyngbygårdsvej nedlægges?

Passagergrundlaget i form af studerende og medarbejdere ved DTU og medarbejdere i de største lokale virksomheder med bopæl i postdistrikter langs banen?

Og tilsvarende for større uddannelsesinstitutioner og virksomheder i de andre kommuner langs banen?

Hvilke andre fordele har virksomheder med domicil ved letbanestoppesteder ellers?

Er linjeføringen på Klampenborgvej ved Magasin og Lyngby Storcenter som i den aktuelt tilgængelige visualisering (i Magasin-siden) eller som oplyst i svar efter høringen i november 2015 (i Storcenter-siden)?

Overvejelser og økonomi i alternative linjeføringer uden om eller under bymidten, både for letbanen og for kommunens tilkøb?

Vil letbanen synkronisere tog i de to retninger ud for de større veje, så banen generer den tværgående færdsel mindst muligt?

Og ved hvilke vejkryds vil tog i de to retninger blive synkroniseret?

Henrik Brade Johansen har tidligere oplyst, at kommunalbestyrelsen har modtaget alle nødvendige oplysninger til at begrunde en letbane på Ring 3. Så svarene på relevante spørgsmål som ovenstående må jo findes, hvis letbaneprojektet er blevet vedtaget på et oplyst grundlag.

Hvis det ikke allerede er aftalt, vil jeg foreslå, at arrangøren af det påtænkte borgermøde indkalder spørgsmål i forvejen, så mødet kan tjene sit formål, at aflive “de mange myter og hele og halve sandheder” om letbanen.

Publiceret: 23. Juni 2017 05:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

Fik du læst
ANNONCER
Se flere