Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Lyngby en by fyldt med muligheder

Søren P. Rasmussen

M-KB (V), gruppeformand

Lyngby har så mange muligheder, og den udvikling, Venstre var med til at sætte i gang i sidste periode, ser vi nu resultaterne af med virksomheder, der flytter til byen og nye butikker, der kommer til.

E. Johannessen er ikke tilfreds med Lyngby Torv, og vi er helt enige i, at resultatet ikke er opløftende og slet ikke er blevet til det, Venstre ønskede.

Vi kæmpede for at få en café på torvet for at skabe liv på pladsen. Vi ser gerne, at Lyngby Torv bruges til markeder og andre tiltag, der kan skabe liv og oplevelser, og det glæder os, at der nu er politisk vilje til at løsne op for brugen af torvet, som vi har ønsket længe.

Vi vil samtidig bringe lidt fakta ind i debatten som svar på læserbrev fra E. Johannessen.

Venstre har aldrig alene haft flertal i kommunalbestyrelsen. Derfor er Torvet, som vi kender det i dag, et kompromis mellem flere partier i kommunalbestyrelsen.

Belægningen på Lyngby Torv er betalt af Fog og Magasin og ikke kommunen. Letbanen, som E. Johannessen også er imod, vil løbe over mod butikkerne, og derfor skal torvet ikke graves op som følge af letbanen.

I Venstre ser vi frem til at bidrage til den fortsatte vækst og udvikling af kommunen og de nye muligheder, det giver. Vi håber også, at E. Johannessen vil bidrage med ideer frem for kun at skælde ud og være imod.

Publiceret: 02. Juli 2016 18:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt