Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Lykkens Gave vil ligne husene i Aleppo

John Hilgart, Caroline Amalievej 57

Til de ansvarlige for flygtninge i Lyngby.

For godt halvandet år siden blev beboerne i Sorgenfrigårds Grundejerforening kaldt til møde på 'Lykkens gave', et nedlagt plejehjem, som i cirka 1919 blev foræret til Lyngby Tårbæk kommune til brug for ældre.

Vi fik her at vide, at huset nu skulle bruges til flygtninge, og der var mange spørgsmål til dette. Her sagde representanten fra kommunen, at det kun var i den nye del Lykkens Gave, der skulle huses 19 mænd, den gamle afdeling ville ikke blive brugt

Men i sommer stillede kommunen så postkasser op ved den gamle og flotte bygning, og nu ser det ud til at også denne er blevet beboet. Har dette sin rigtighed, og hvorfor har man gået så stille med dørene - burde der ikke have været høring?

Og nu i dag, cirka et år efter indflytningen, flyder der med cykler smidt overalt op af mure og oven i hækkene. Et gammelt hus som dette klarer ikke, at der smides cykler og andet op af murene. Så kommer det meget hurtigt til at ligne husene, vi ser fra Aleppo, og det er vel ikke det vi ønsker med Lykkens Gave, en af de flotteste gamle ejendomme i Lyngby.

Jeg synes, der mangler tilsyn og påtale af, at sådan noget vil man ikke have. Lad dem vide, at det, de låner, bør passes ordentligt, for det er vel et lån? Også af hensyn til de omkringliggende villaejere, der har betalt millioner for at bo her. En ejendom, som ligger tæt på Lykkens Gave, har nu stået til salg i snart et år. Kan dette være årsagen?

Jeg har boet her i området 80 år, og alt er altid blevet revet væk, så snart det var til salg.

Mit spørgsmål: Har man ikke til disse mennesker, som vi overlader en til dels fredet ejendom til, givet nogle gøremål, fortalt dem, at de skal passe på det, vi låner dem, og hvorfor har ingen givet dem nogle forpligtelser? De kunne vel lige som os andre, der bor heri kvarteret, selv ordne alt, holde haven, klippe hække, feje og rive. Jeg er sikker på, de vil elske at have noget at arbejde med. Stil nogle redskaber til rådighed for dem og bed dem om at bruge dem.

I Sorgenfri Gårds Grundejerforening appelerer man til nye ejere om at huske på, at kvarteret ligger i at af de skønneste egne af Sjælland, og beder dem om at passe på området og stadig holde det grønt ved fornyelser. Vi har forpligtelser over for gamle træer og andet, skal passe vore fortove og klippe vore hække, og forpligtelsen har kommunen vel også på lige fod med os andre i vort kvarter.

Det må være Kommunens pligt at fortælle de mennesker, de placerer i vort område, at de skal følge samme regler som os, der er tilknyttet Sorgenfrigårds Grundejerforening.

Publiceret: 08. Januar 2017 11:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

Annonce
ANNONCER
Se flere