Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Lykkens Gave bør slet ikke bruges til ”flygtningeboliger”

Claus Bøgh Svenningsen, formand for Nye Borgerlige Lyngby-Taarbæk

Nye Borgerlige mener, at migranterne skal indkvarteres i midlertidige boliger eksempelvis pavilloner. De kan så blive skrevet op til en bedre bolig på lige fod med andre tilflyttere til kommunen.

Helt overordnet set mener vi, at vi skal stoppe med at asylbehandle migranter i Danmark, og at migranter ikke skal hjælpes her i landet, men derimod hjælpes i lejre i deres nærområde. Boligmanglen i kommunen er altid til debat, og at ”flygtningene” kommer foran de øvrige borgere i boligkøen, mener vi er helt uacceptabelt. Folk, der har stået på venteliste i flere år, bliver naturligvis frustrerede over at komme bag i boligkøen, fordi migranterne får tildelt boliger først.

Ifølge Røde Kors kan man for 60 kroner brødføde et barn i Syrien i en måned. I Danmark bruger vi i Danmark årligt omkring otte milliarder kroner på at modtage og forsøge at integrere migranter.

Havde vi brugt bare halvdelen af de penge i nærområderne, så ville vi hvert år kunne brødføde mere end fem mio. børn på flugt fra krig - uden at skabe en masse problemer for Danmark.

Den nuværende asylpolitik er både inhuman og uansvarlig. At indføre et asylstop og koncentrere hjælpen i nærområderne er at tage ansvar.

Publiceret: 22. December 2017 16:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt