Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Løbende effektivisering sikrer lavere priser

Peter Linde, Formand for Lyngby-Taarbæk Forsyning

Kære Else Johannessen

Du spørger i dit debatindlæg i DGO om, hvorfor Lyngby-Taarbæk Forsyning kan få lov til at bruge e-Boks til vores kunder, og hvorfor det koster mere at sende regninger med posten end elektronisk. Det vil jeg som formand gerne svare på, men lad mig først fortælle, hvordan gebyret præcist er skruet sammen.

Hvis man modtager vores faktura med posten, bliver der tillagt et gebyr på 37,50 kroner. Vi sender to fakturaer om året – altså 75 kroner. Har man derimod valgt at modtage post fra Lyngby-Taarbæk Forsyning i e-Boks, eller er man tilmeldt vores regninger i Betalingsservice, sparer man gebyret. Med andre ord behøver man ikke benytte e-Boks, hvis blot man er tilmeldt Betalingsservice. Betalingsservice giver også den fordel, at man får betalt regningen til tiden, og derved undgår et rykkergebyr. Det er muligt at tilmelde sig Betalingsservice på vores hjemmeside www.ltf.dk.

Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S er, som du skriver, et privat aktieselskab, og som alle andre private virksomheder kan vi kun sende digital post til vores kunder, hvis de har markeret det i deres e-Boks. Det har knap 3.000 af vores 13.000 kunder. Som privat virksomhed har vi – i modsætning til det offentlige – ikke mulighed for at se, hvem der er fritaget gennem Borgerservice.

Udviklingen i Danmark er, at omkostningerne med at sende breve med posten stiger, og at brevene er længere tid undervejs. Det betyder umiddelbart dårligere service samtidig med, at vi også har omkostninger til pakning, kuverter og administration. Samtidig er der en række muligheder for at sende digitale brev til borgerne, der koster langt mindre. Vi kunne også bare lægge det hele oven på regningen, men det bliver det faktisk samlet kun dyrere af, hvis færre så ville tilmelde sig e-Boks eller Betalingsservice.

Vi skal finde en balance, der samlet sikre vores kunder den laveste pris. Den generelle sænkning af vandtaksten i 2017 giver en mulighed for at ændre betalingen uden at nogle af den grund samlet får stigende regninger.

Vi ændrer ikke betalingen for at tjene penge. I forsyningsbranchen gælder det, at vores økonomi skal hvile i sig selv. Det betyder, at vi ikke skal generere et overskud, men at udgifter og indtægter skal være i balance. Lyngby-Taarbæk Forsyning forfølger hele tiden at få vores omkostninger ned. Det er derfor vi har råderum til at finde løsninger, der er i balance, og det er derfor vi har de næstlaveste i Nordsjælland. I 2017 er vandtaksten sat yderligere ned. Dermed slipper en gennemsnitslig husstand 240 kroner billigere end i 2016. Besparelsen betyder at i Lyngby-Taarbæk kommer kunder, der betaler for papirpost, ikke til at betale mere, end de gjorde sidste år.

Publiceret: 08. Januar 2017 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Det grønne område
Seneste
Det grønne område
Mest læste
Det grønne område
112